En sommerdyne er til dig, der ønsker en let og luftig dyne til årets varme måneder. Dig der elsker følelsen af at sove med en dyne, men som ofte må ty til kun at sove med et dynebetræk om sommeren, fordi det simpelthen er for varmt med dynen. Men når vi kun sover med et dynebetræk over os, mangler der noget til søvnen. Der mangler trygheden og den kærkomne fornemmelse af hvile, når vi putter os ind under dynen efter en lang dag.
Netop dén følelse kan vores sommerdyner give dig. Vi har nemlig udviklet en serie af lette og luftige sommerdyner til både børn og voksne, i lækre naturmaterialer. Og hvilken sommerdyne der er bedst, vil vi lade være op til dig at bestemme. For fælles for dem alle er, at de er svale og tillader at din krop kan ånde og komme af med varme og sved når du sover.
Vores sommerdyner i uld er et af de produkter som igennem årene, har hjulpet rigtig mange af vores kunder til en bedre nattesøvn. Uld er bare helt enestående at sove med, for dig som har det varmt om sommeren, men som ikke bryder dig om at sove uden en dyne.
Ulden fungerer som din dynes eget klimaanlæg. Vi anvender en 100% ubehandlet merinould, så vi får så mange af de gode egenskaber fra ulden med i dynen som overhovedet muligt. Ulden kommer fra får der har levet i bjergene. Det skaber nemlig nogle helt unikke, lange uldfibre fordi ulden har skulle holde fårene varme og tørre, selv i ekstreme temperaturer.
Samtidig indeholder uld også det naturlige fedtstof lanolin, som både er med til at gøre dynen allergivenlig, fordi husstøvmider ikke trives i omgivelser med lanolin. Samtidig virker det også vandafvisende, så dynen ikke suger fugten fra din krop til sig, men i stedet lader den transportere væk fra materialet, så den kan fordampe. Og sidst men ikke mindst, er uld også naturligt flammehæmmende og selvslukkende på grund af fiberens høje indhold af nitrogen. Derfor behandler vi aldrig vores produkter med syntetiske flammehæmmere, der er kendt for at indeholde en masse sundhedsskadelige kemikalier. Du kan læse mere om kemikalier i dit sovemiljø og om hvordan de kan påvirke dig i vores guide til madras og topmadras.
Ved at vælge vores kapok sommerdyne, får du en ekstremt luftig og åndbar dyne. Dynen består af præcist de samme, lækre materialer som vores helårsdyne med kapok, der er bare kun halvt så meget fyld i den. Det giver en lettere og endnu mere sval dyne til dig, der sveder om natten i sommerhalvåret.
Med vores sommerdyne i kapok, kan du byde naturen indenfor i dit soveværelse. Dynen er nemlig 100% ren natur, økologisk og fri for skadelige kemikalier. Oplev på egen krop, hvordan egenskaberne i vores naturmaterialer kan forbedre din nattesøvn. Den kapok vi anvender hos Cocoon er håndplukket specielt til os. De fine naturfibre hjælper din krop til at bevare en stabil temperatur natten igennem, så du ikke bliver overophedet og kommer til at svede. Samtidig er fiberen også vandafvisende og består af en masse små hulrum, der leder den sved du naturligt afgiver i løbet af en nat, væk fra din krop. På den måde vil du altid opleve at din seng og dyne bliver holdt tørre og du ikke får afbrudt din nattesøvn pga. svedeture.
Vi vil anbefale vores kapok sommerdyner til alle, da de både er veganske, 100% naturlige og allergivenlige. Kapok indeholder nemlig et naturligt bitterstof, hvor husstøvmider, skimmel og bakterier ikke trives.
Når vi skriver at vores sommerdyne er sval, så betyder det at den er luftig, kølig og åndbar. Den skaber de bedste rammer for din søvn i de varme sommernætter. Vores sommerdyner tempererer din kropsvarme ekstremt godt, så din søvn ikke forstyrres af natlige svedeture og en alt for varm dyne. En sval dyne giver dig luft og tillader at din krop kan ånde og komme af med overskydende varme.
Hvis du har et varmt barn, som sveder om natten i sommerhalvåret, kan det være forstyrrende for hele familiens nattesøvn. Barnet vågner og er våd af sved, så der midt på natten skal skiftes både tøj og sengetøj. Det skaber uro og det kan være svært at falde til ro igen, for både børn og voksne.
Derfor er det en rigtig god ide, at investere i en åndbar sommerdyne til dit barn. Vi har sommerdyner til både barnevogn, baby og junior. En sommerdyne til dit barn, er tyndere end barnets almindelige dyne og giver derfor mere luft omkring barnet, samtidig med at vores materialer er ekstremt åndbare og temperaturregulerende.
Mange børn finder tryghed og ro ved, at have en dyne over sig når de sover og derfor fungerer det ofte ikke, kun at putte barnet med et dynebetræk over sig. Der mangler ligesom noget i følelsen af at blive ”puttet”. Med vores økologiske sommerdyner til børn, kan dit barn sove trygt og veltempereret i sommervarmen, uden at vågne op badet i sved.
Hvis du har brug for hjælp til, at få valgt den helt rigtige produkt til dit sovemiljø, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe dig - skriv til os via vores kontaktformular.
Hvis du gerne vil mærke dynerne før du beslutter dig, kan du også besøge vores butik i hjertet af København på Guldbergsgade 29C, 2200 København N.