Når du skal have en ny madras, er det vigtigt at vælge en madras i en god kvalitet, der passer til din krop og din måde at sove på, så du kan opnå en sund søvnrytme. Fælles for vores madrasser til både baby, junior og voksne er, at de er skabt helt uden brug af skadelig kemi. Du finder børnemadrasser, enkeltmadras og dobbeltmadras i vores 5 enestående naturmaterialer: Kapok, kokosfibre, naturlatex, uld og økologisk bomuld.
I nogle madrasser kombinerer vi materialerne for at få det bedste fra flere verdener. I andre madrasser, lader vi det enkelte materiale stå alene, så du får den fulde værdi af materialets unikke egenskaber. Det er nemlig sådan, at du vil opleve en naturlig forbedring af din nattesøvn, når du sover i naturens egne materialer. Vi anvender vores naturmaterialer i så ren og ubehandlet en form som overhovedet muligt for at bevare naturens magi. Det kommer dig til nytte ved at vælge en økologisk madras fra Cocoon Company.
Fælles for alle vores madrasser – uanset fyldmateriale – er, at de kommer med et ydre betræk i økologisk certificeret bomuld. Vi går aldrig på kompromis med vores materialer, og derfor er ydersiden af vores madrasser mindst lige så ren og lækker, som det inderste fyld.
I det følgende kan du læse mere om hver af vores madrastyper og deres fordele.
Vores kapokmadrasser er en af grundsøjlerne i vores familievirksomhed. Det var nemlig med kapok, at det hele startede, fordi vi opdagede den fantastiske åndbarhed der opnås ved at sove med kapok. Kapok er en 100 % naturlig plantefiber, som vi fylder i vores madrasser og øvrige soveprodukter i ubehandlet form.
Kapok er allergivenligt pga. et bitterstof der naturligt er til stede i materialet, hvori husstøvmider, skimmel og bakterier ikke trives. Derfor er kapok et oplagt valg til dig som har astma og allergi eller bare gerne vil forebygge tilstanden hos dig selv og dine børn.
Fordelene ved vores kapok madras:
Se alle vores kapok madrasser.
Ved at vælge en kokosmadras får du en fjedrende og ventilerende madras. Der er meget luft mellem fibrene, som derfor tillader stor åndbarhed til den sovende krop. Kokosfibrene anvendes som en central del af vores barnevognsmadrasser i kombination med vores varmeregulerende merinould.
Du finder også vores kokosfibre i voksen madrasser, hvor vi har lavet en flerlaget madraskerne i kombination med vores økologiske naturlatex. Det skaber fjedring og noget ekstra fasthed til naturlatexen.
Fordelene ved vores kokos madras:
Se alle vores kokos madrasser.
Vores naturlatex madrasser er et fantastisk alternativ til de mange kunstige skum- og memory foam madrasser du finder så uendeligt mange af i dag. Vores naturlatex består af 100 % økologisk gummimælk, som piskes til en luftig masse og derefter bages til en blød og støttende madraskerne.
Vores naturlatex madrasser er GOLS-certificerede, hvilket betyder at de er fuldstændigt fri for kemi. Mange steder, hvor du kan købe naturlatex madrasser, vil du opleve, at producenten har tilsat syntetiske eller plastholdige fyldstoffer for at skabe en billigere madras. Når du vælger Cocoon Company, får du den rene vare.
Fordelene ved vores naturlatex madras:
Se alle vores naturlatex madrasser.
Du kan forbedre kvaliteten af din nattesøvn betydeligt ved at sove på en god og åndbar madras. Når du vågner udhvilet om morgenen og har fået god søvn, vil du opleve højere trivsel og velvære. Det samme gælder for dine børn. Hvis søvnen forstyrres, og vi ikke får den nødvendige hvile, kan vi ikke fungere i dagtimerne.
Små børn udvikler sig meget mens de sover, og søvnen er altafgørende for deres velbefindende og generelle sundhed. Vælg derfor nogle gode, kemifri produkter til dit eget og dine børns sovemiljø. Det skal gerne være produkter, der ikke udsætter jer for sundhedsskadelige, allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, hvilket desværre er tilfældet med rigtig mange af de madrasser du finder i dag.
Se vores fulde sortiment af naturlige og kemifrie voksenmadrasser.
Vi lever i en tid, hvor miljøet fylder meget i den offentlige debat. Vi forbruger som aldrig før, og der bliver produceret tonsvis af ligegyldigt ragelse i dårlig kvalitet med alt for kort levetid. Det samme gør sig desværre gældende med madrasser, som bliver produceret i billige, kemiholdige materialer, men som markedsføres som ”Bedst i test” eller ” Danskernes foretrukne”.
Materialer som polyester, skum, memory foam m.m. er ren kemi og der er en masse overskudskemikalier gemt i materialerne, som kan være skadelige for dig at indånde. Med disse er der tale om kunstigt forarbejdede plastikmaterialer, som er skabt af råolie – og fremstillingsprocessen er enormt skadelig for miljøet.
Det er således ikke uden grund, at du mange steder kan læse at en madras skal vente i 72 timer, før den tages i brug. Det skyldes den store mængde kemi, som afgasser fra materialet, når du pakker den op. Men de giftige materialer forsvinder ikke bare fra madrassen. Når materialet trykkes sammen af din kropsvægt og varmes op af din kropsvarme, vil den nemlig fortsætte med at frigive de såkaldte VOC’er, som er giftige gasarter, der er kendt for at være astma- og allergifremkaldende, hormonforstyrrende og i værste tilfælde kræftfremkaldende. Stoffer, du bestemt ikke har lyst til at putte med i sengen.
Med vores serie af gode madrasser med naturfyld har vi gjort det nemt for dig at vælge grønt. De er fremstillet med stor omtanke for den miljøpåvirkning de har under produktionen, men også for at de skal være skånsomme for miljøet at slippe af med igen, den dag materialet er udtjent. Vi håber, at vores udvalg af miljøvenlige madrasser vil inspirere dig til at tænke i nye, grønnere baner, når du skal vælge den næste madras til dig selv eller dit barn.
Hvis du døjer med dårlig ryg og nakkesmerter, er det en god ide at vælge en madras til seng, der støtter godt op omkring din ryg. Det skal helst ikke være sådan, at du har mere ondt i ryggen når du vågner, end da du gik i seng. I sådant tilfælde er det på tide at få fat på en ny madras.
Vores naturlatex madrasser er et fremragende bud på en god, ergonomisk madras. Madrassen former sig efter dine kropskonturer, men har samtidig en tilpas fasthed, så madrassen yder et modtryk og støtter op omkring de steder, som synker dybest ned i madrassen.
Vores kapok madras er mere fast end naturlatex madrassen. Det er en smagssag, hvilken man sover bedst på. Men har du rygproblemer, skal du ofte gå efter en madras, der støtter lidt mere. Foretrækker du fasthed i din madras, kan du kombinere vores faste kapokmadrasser med en topmadras i naturlatex. På den måde får du de støttende egenskaber fra naturlatex-kernen, men samtidig mere fasthed nede fra madrassen.
Det er vigtigt, at du prøver dig lidt frem for at få valgt den helt rigtige madras til netop din nattesøvn. Derfor kan det være en god ide at besøge vores butik eller showroom, hvor du har mulighed for at afprøve madrasserne. Eller du kan besøge en af vores mange dygtige forhandlere rundt omkring i landet.
Hos Cocoon er vi meget opmærksomme på at skabe sunde og kemifrie madrasser til dig og dine børn. Derfor mener vi, at de absolut sundeste madrasser at sove på, er dem som ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.
Det giver i vores optik ingen mening at producere syntetiske madrasser, når der findes op til flere helt naturlige og kemifrie løsninger, som gør deres job mindst lige så godt som kemibomberne.
Vi mener ikke man kan kalde en madras af f.eks. memory foam for allergivenlig og sund. Det harmonerer simpelthen ikke med materialets sammensætning, hvor råstofferne bl.a. består af formaldehyd, antimon, PVC og borsyre. Det er ren kemi, som man ved kan medføre udvikling af astma, luftvejsirritation, allergier og i værste tilfælde være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
Gå derfor udenom madrasser med materialer, du ikke ved hvad er, og med navne, du knapt nok kan udtale. Vælg i stedet sengemadrasser, der består af økologiske naturmaterialer for et godt og sundt sovemiljø.
Når du skal købe en ny børnemadras, gør du dig garanteret en masse overvejelser omkring, hvilken madras du skal vælge. Du starter måske med at undersøge, hvilke børnemadrasser der findes, og dernæst hvilken madras der er bedst til børn.
Hos Cocoon Company laver vi vores økologiske madrasser i alle størrelser og i den tykkelse, som en børnemadras skal være. Lige fra de mindste madrasser til vugger, lifte og barnevogne, op til de større madrasser til børn og junior. Så uanset hvad dit behov er, så har vi en børnemadras, der passer til jeres seng, udviklet med stort fokus på sikkerhed og komfort for dit barn.
Se og læs mere om vores: liftmadrasser, vuggemadrasser, barnevognsmadrasser, kombivognsmadrasser, kapok tillægsmadrasser, babymadrasser og juniormadrasser.
Det fornuftige valg er at vælge en madras til dit barn, der er fri for skadelige kemi, og som passer på mål til den seng eller barnevogn, dit barn skal sove i. Det er ikke altid en god ide at købe en stor seng til barnet for at spare penge ved at springe en størrelse over. Størrelsen på sengen skal afspejle barnets størrelse. En for stor seng kan blive for voldsomt for nogle børn og gøre, at de får svært ved at falde til ro. En børneseng må gerne være lidt huleagtig, så barnet skærmes for indtryk og således nemmere kan finde ro. Samtidig har de mindste børn gavn af, at der er en sengehest på sengen, så de ikke falder ud.
Vi laver vores økologiske og allergivenlige madrasser, så de passer til de mest gængse babysenge, juniorsenge, barnevogne, lifte og vugger. Hvis du mangler et specialmål til din familievugge eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi tilbyder nemlig at lave vores kapok madrasser i special mål, så du du kan få en madras til din unikke seng eller vugge.
Find madrasser, som passer til dit barns barnevogn og seng: madras til Emmaljunga vogne, madras til Cybex vogne, madras til Chicco Next2me bedside, madras til Babybay Bedside Crib, madras til Stokke Baby & Junior Senge, madras til Juno seng, madras til Sebra Baby & Junior seng, madras til Oliver Wood Baby & Junior seng.
Vi forstår godt, at en madras til børn skal være praktisk. Der kan ske uheld i sengen, når de små lærer at blive blefrie, eller når de bliver syge. Derfor anbefaler vi at tilkøbe vores kapok rullemadras og åndbare vådliggerlagen, som begge fås på mål til vores børnemadrasser. Vådliggerlagenet sikrer, at uheld ikke kan trænge ned i madrassens naturfyld og gør det langt nemmere for dig at vaske og rengøre. Rullemadrassen tilfører både noget ekstra komfort til sengen og er et ekstra beskyttende lag mellem barnet og madrassen.
Nattesved kan være enormt forstyrrende for vores velbefindende, fordi søvnen afbrydes flere gange om natten. Her er vores bedste råd til at komme de svedige nætter til livs:
Noget af det vigtigste, du kan gøre for at undgå at svede om natten, er at vælge en åndbar madras, dyne og pude. Derudover skal dit sengetøj også være i naturfibre. Kunstige og plastholdige materialer tillader ikke at din krop kan slippe af med varmen.
Udover hormonelle forandringer hænger de natlige svedeture nemlig ofte sammen med, at du sover på materialer, der ikke lader din krop ånde, så sved og varme kan transporteres væk fra dit underlag. Det resulterer i, at varmen ophober sig i dine soveprodukter, og du vil vækkes med en våd madras og få din søvn forstyrret.
De madrasser, du finder her hos Cocoon Company, er alle skabt med det formål at være ekstremt åndbare. Vores naturmaterialer er åndbare og tillader, at sved og varme kan komme væk fra din krop, når du sover.
Hvis du har brug for hjælp til, at få valgt den helt rigtige dyne til dit sovemiljø, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe dig - skriv til os via vores kontaktformular.
Hvis du gerne vil mærke dynerne før du beslutter dig, kan du også besøge vores butik i hjertet af København på Guldbergsgade 29C, 2200 København N.