Filter

SÆBEBÆR

Naturens eget vaskemiddel
Sæbebær er et 100% naturligt og økologisk vaskemiddel til tøj og sengetøj. Sæbebær er også kendt som vaskenødder. Sæbebærrene er frugterne fra træet Sapindus mukorossi, som vokser i de tropiske regnskove i det centrale Amerika og sydlige Asien. Det naturlige indhold af saponin i sæbebærrene gør, at de kan vaske dit tøj dejligt rent. Sæbebær er skånsomme mod dit tøj og vil sørge for at bevare farverne og strukturen i længere tid. Sæbebærrene kan bruges til alle tekstiler - også de fine fibre som kapok, silke, merinould, majsfiber ol.

Hvad er sæbebær? og hvordan virker de?
Bærrene producerer saponin for at beskytte sig selv mod insekter. Saponin indeholder overfladeaktive stoffer, som kan mindske overfladespændingen mellem vandet og snavset på dit tøj, således at dit vasketøj bliver rent. Sæbebærrene er mest effektive ved temperaturer mellem 30 og 60 grader. Ved vaske under 30 grader eller korte vaske på 30 grader bør du blødgøre sæbebærrene inden brug. Det gør du ved at lægge dem i varmt vand i 5-10 min, så saponinen kan aktiveres. Du kan sagtens bruge sæbebær ved over 60 grader, men da brydes saponinen meget hurtigere ned, og sæbebærrene kan oftest ikke genbruges. 

Læs mere

KAN SÆBEBÆR BRUGES TIL HVIDT VASKETØJ?

Sæbebær indeholder ikke blegemiddel eller optisk hvidt, og derfor vil du opleve at dit hvide tøj vil blive gråligt med tiden. Hvis du gerne vil undgå dette, kan du tilføje natron eller soda krystaller til dit hvide vasketøj. Det lysner naturligt dit tøj igen uden brug af skadelige kemikalier.

Vær opmærksom på at tage vasketøjet ud umiddelbart efter endt vask.  Du skal være opmærksom på, at nogle pletter kan være svære for sæbebærrene at fjerne, da sæbebær hverken indeholder enzymer eller kemikalier som traditionelt kemikaliefyldt vaskemiddel. Derfor bør du behandle de svære pletter inden vask med sæbebær, som eksempelvis med vores naturlige pletfjernerblok eller blot almindelig neutralt opvaskemiddel.