Filter

HOVEDPUDER

Her finder du vores unikke serier af kvalitetshovedpuder med naturfyld til hele familien. Vi har både baby-, junior- og voksen hovedpuder i forskellige mål.Vores kemifrie hovedpuder er håndlavede i de fineste materialer fra naturen. Vores puder er udviklet med stort fokus på høj åndbarhed og temperaturregulering, i kemifrie, allergivenlige og naturlige materialer.Vi sover alle sammen forskelligt og har derfor forskellige oplevelser af, hvad der er den bedste hovedpude og hvordan en god pude skal føles.

Derfor har vi skabt fem forskellige serier af hovedpuder, så vi har en pude til ethvert behov:

  • Kapok pude – økologisk, vegansk, allergivenligt og utrolig åndbart
  • Merino uldpude – økologisk, allergivenligt, temperaturregulerende og naturligt antibakterielt
  • Økologisk silkepude – dyrevenligt, økologisk, allergivenligt
  • Naturlatex pude – ingen afgassende kemikalier, uden syntetisk latex, 100% økologisk og allergivenligt
  • Majsfiber pude – bionedbrydeligt, vegansk, allergivenlig
Læs mere

Hvad er en god hovedpude – og hvilken hovedpude er bedst?

Det er umuligt at pege på den bedste hovedpude. Det er nemlig meget individuelt, hvordan vi sover, og hvad vi oplever er en god pude at ligge på. Med det sagt vil vi alligevel kunne pege på én ting, som gælder generelt for den bedste hovedpude: Du skal vælge den hovedpude, der passer til dig og krop, for hermed mindsker du ikke bare risikoen for at vågne med nakkesmerter, du får også en meget bedre nattesøvn, fordi din krop får de optimale betingelser for at hvile. 

Fælles for de puder, du finder her hos Cocoon Company, er, at de er fremstillet af naturmaterialer, ikke indeholder skadelig kemi og at de er lavet i materialer, der er åndbare for kroppen at sove på. Der er ingen polyester eller kemifyldte materialer anvendt, og samlet set mener vi, at det er, hvad der skaber de bedste hovedpuder.

 

HOVEDPUDE STØRRELSE

Hovedpuder kommer i mange forskellige mål og det er forskelligt fra land til land, hvor stor en hovedpude skal være. I Danmark er standardmålene på hovedpuder:

Baby hovedpude 40x45cm (flad)

Junior hovedpude 40x45cm (har mere fyld og er højere end babypuder)

Voksen hovedpude 60x63cm (fås i forskellig højde)

Men derudover fås et utal af andre mål på puder og vigtigst af alt er, at du får valgt en pude du kan bruge sammen med dit sengetøj. Det gør selvsagt ikke noget, at puden er lidt mindre end hovedpudebetrækket. Vores naturlatex hovedpude måler f.eks. 50x60cm og fungerer rigtig fint sammen med standard størrelse voksensengetøj.

 

HOVEDPUDE TIL BØRN

Vores økologiske og kemifrie hovedpuder, fås naturligvis også i både baby og junior størrelse til familiens mindste. Nyfødte børn skal ikke sove med en hovedpude. Sundhedsstyrelsen anbefaler tidligst, at barnet får en babypude, når det er fyldt 1 år. Hvis barnets motoriske udvikling er lidt tilbage, kan det godt være, at du skal vente yderligere. Spørg gerne din sundhedsplejerske til råds.

Vi laver vores babypuder i forskellige mål lige fra den mindste på 28x35cm babypude som er god til brug i barnevognen og op til den mere standard babypude på 40x45cm og endda babypude i 40x60cm. Hold øje med størrelsen på dit babysengetøj og vælg den pude som passer til målene.

Når barnet er blevet omkring 2-3 år gammel og begynder at sove mere på siden, kan mange børn godt lide at få en juniorpude at sove på. Det er vigtigt at puden ikke er for høj og for hård. Den skal støtte barnets nakke, når det sover på den. Forestil dig, at der skal være lige linje gennem barnets rygsøjle og nakke. Hvis puden er for høj, kommer der et knæk i barnets nakke.

 

ALLERGIVENLIG HOVEDPUDE

Hvis du ønsker en astma- og allergivenlig hovedpude, kan du frit vælge blandt vores 5 serier af allergivenlige hovedpuder. Vores fyldmaterialer har nemlig alle en masse skønne egenskaber fra naturens side og fælles for dem alle er, at de er allergivenlige. Kapok indeholder eksempelvis et naturligt bitterstof i fibrene, der gør at husstøvmider, skimmel og bakterier ikke trives i materialet. Merino uld indeholder lanolin som er naturligt antibakterielt. Ligeledes er silke anerkendt for at være særdeles allergivenligt, pga. det naturlige antibakterielle miljø i silken.

Alle de naturlige, antiallergiske egenskaber du finder i vores materialer, er toppet med fordelen af at de heller ikke indeholder syntetiske eller kemi holdige stoffer og gasarter. Skadelige indholdsstoffer der kan være med til at fremkalde både hudirritation, allergi og astma.

 

PUDER TIL EN GOD PRIS

Hos os hænger den gode kvalitet, den gode pris og den gode nattesøvn sammen. Vi har en fornuftig prissætning af alle vores varer og du betaler ikke mere for varen, end den reelt er værd. Det betyder også, at vi IKKE prissætter vores varer unaturligt højt, for derefter at give en ekstremt høj rabat, som vi desværre alt for ofte ser i vores branche. Vi sætter den rigtig pris på vores puder fra starten og behøver derfor ikke lave kunstigt høje tilbud på vores varer, for at sælge dem til den rigtige pris til dig.

Du kan derfor trygt købe vores hovedpuder til den pris du finder her på siden. Det er puder i høj kvalitet, i de reneste materialer på markedet, til den allerbedste pris.

 

VASK AF HOVEDPUDER

Det er lidt forskelligt hvordan du skal vaske din hovedpude, alt efter hvilket fyldmateriale der er i din pude. Derfor er det vigtigt, at du altid følger den information som står under den specifikke pude du har købt.

Flere af vores puder har f.eks. en lynlås så det eksklusive fyldmateriale kan tages ud af puden mens betrækket vaskes. På den måde vil din pude holde i meget længere tid, da det ikke er alt fyldmateriale som er lige nemt at tørre igen og det kan sågar tage skade ved at blive vådt, således at puden aldrig får den samme følelse igen efter vask.

Vores anbefaling er derfor at gå lidt forsigtigt til værks, inden du smider din hovedpude i vaskemaskinen.

Det er en god ide, at du jævnligt ryster din hovedpude udenfor og får den luftet igennem. Det fjerner evt. støv fra pudens betræk og det er med til at sikre, at fyldmaterialet forbliver luftigt.

 

HVOR OFTE BØR MAN SKIFTE HOVEDPUDE?

Du bør som tommelfingerregel skifte din hovedpude hvert andet år. Men måden vi slider vores pude på, er meget forskellig alt efter hvordan vi sover. Nogle mennesker bevæger sig enormt meget rundt i søvne og krammer, trygger og bevæger puden rundt. Nogle savler eller sveder en del i søvne, som alt sammen er med til at slide på pudens fyld. Mens andre ligger mere eller mindre helt stille, når de sover.

Disse forskellige scenarier er alle sammen med til at slide på din pude og kan have betydning for, hvornår den trænger til en udskiftning. Hold derfor øje med din pude. Kig den efter, når du skifter sengetøj. Mærk om fyldet stadig føles som det skal og om den stadig har den fasthed og fylde du ønsker.

Hvis puden ikke har tegn på slitage og i øvrigt stadig er fint fyldigt, kan du sagtens anvende din pude i længere tid.

 

TEST AF BEDSTE HOVEDPUDE

Hvis du ønsker at teste vores hovedpuder og mærke hvordan de føles i virkeligheden, er du meget velkommen til at besøge vores butik i hjertet af København eller kigge forbi en af vores mange forhandlere rundt omkring i landet. Her vil du kunne føle og afprøve de forskellige hovedpuder i vores sortiment og mærke hvilken der føles rigtig for dig.

 

Kapok Pude

Kapok hovedpuder er et fremragende valg for dig, der søger en pude med et let og luftigt fyld, men er også en lidt mere fast pude. Den er fyldt med 100% naturlig og økologisk kapok, som er et vegansk og allergivenligt natur materiale. Kapokfibrene har en unik åndbarhed, der sikrer en tør og behagelig nattesøvn. Materialet indeholder naturlige bittermidler, som husstøvmider ikke vil leve i, hvilket gør puden særligt egnet til personer med allergi. Kapok er også et materiale, der er mindre skadeligt for naturen, da det høstes uden brug af kemikalier og Cocoon Companys kapok fiber er ikke høstet fra plantager og vores kapok produkter bidrager derfor ikke til skovrydning. 

 

Merino Uldpude

Vores merino uld hovedpuder kombinerer komfort og funktionalitet. Merino uld er kendt for sine temperaturregulerende egenskaber, der sikrer en jævn og behagelig sovetemperatur hele natten. Ulden er naturligt allergivenlig og antibakteriel, hvilket gør puden ideel for personer med allergi og sikre at man ikke skal vaske puden ofte for at holde den ren. Denne pude giver en blød, men støttende fornemmelse og er et godt valg for dig, der ønsker en natlig støtte uden kompromis på komfort.

 

Økologisk Silkepude

Vores økologiske silkepude forener luksus og fast komfort. Silkepuden er naturligt allergivenlige og produceret uden at vi skader silkeormene. Den lette og åndbare fornemmelse gør silkepuden perfekt til en sval og afslappende nattesøvn. Men samtidig bliver silke i store mængder en tung og fast pude, vi blander derfor lidt kapok i fyldte for at give en lidt mere luftig fornemmelse, men silkepuden er en fast og tung hovedpude. 

 

Naturlatex Pude

Naturlatexpuden er skabt til at give optimal støtte og komfort. Den er fyldt med ren natur latex uden brug af syntetiske materialer eller kemikalier og blandet med ubehandlet uld. Latexens elastiske egenskaber støtter sig hovedets godt, samtidig med at ulden giver en fantastik åndbar og temperaturregulerende fornemmelse. Denne hovedpude er allergivenlig og designet til at være skånsom mod både dig og naturen, hvilket gør den til et ideelt valg for dem, der ønsker en fast, men fleksibel pude helt uden syntetiske eller kemifyldte materialer. Denne pude er et naturligt og godt alternativ til de fleste memory foam puder. 

 

Majsfiber Pude

Majsfiber hovedpuder er et naturligt og vegansk alternativ til traditionelle dun puder. Den er fremstillet af plantebaserede majsfibre og giver en blød og let støtte, som mindre meget om den samme fornemmelse dun har. Majsfibermaterialet er mere skånsomt mod naturen, da den ahr det lavest CO2 aftryk af nogen menneskeskabt fiber og samtidig kan nedbrydes helt biologisk og dermed efterlader ikke noget i naturen. Puden er lun og nem at vedligeholde, hvilket gør den ideel til hele familien. Hvis du leder efter en praktisk og komfortabel pude, der samtidig tager hensyn til miljøet, er majsfiberpuden det oplagte valg.

 

Se eller læs mere om vores sortiment af: kapok puder, silkepuder, uldpuder, naturlatex puder, majsfiber puder, babypuder, juniorpuder, voksenpuder og inderpuder

 

Brug for hjælp?

Hvis du har brug for hjælp til, at få valgt den helt rigtige dyne til dit sovemiljø, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe dig - skriv til os via vores kontaktformular.

Hvis du gerne vil mærke dynerne før du beslutter dig, kan du også besøge vores butik i hjertet af København på Guldbergsgade 29C, 2200 København N.