Filter

HOVEDPUDER TIL VOKSNE

Her på siden finder du den helt rigtige hovedpude til din nattesøvn. Vi laver kvalitets hovedpuder i 5 forskellige naturmaterialer, der alle yder en god støtte. Samtidig modvirker vores hovedpuder de gener, du kan opleve ved nattesved, fordi materialerne er så naturligt åndbare. Vores hovedpuder er:

  • 100% kemifrie
  • Allergivenlige
  • Naturlige
  • Åndbare
  • Skånsomt produceret
  • Fri for afgassende kemikalier

Læs mere om fordelene ved at vælge en af vores hovedpude længere nede på siden.

Læs mere

ALLERGIVENLIGE HOVEDPUDER TIL VOKSNE

I en tid hvor rigtig mange børn og voksne udvikler allergi og astma, er det en god ide at vælge nogle produkter til dit sovemiljø som er allergivenlige.

Hos Cocoon Company har vi en bred vifte af hovedpuder til dig med støvallergi, astma eller sensitiv hud. Vælg f.eks. vores silkehovedpuder til voksne, som er fyldt med dyrevenligt ahimsa silke og økologisk kapok. Vores økologiske silkepude er åndbare og temperaturregulerende, samtidig med at husstøvmider og skimmelsvamp ikke trives i silke eller kapok fiberen. 

Vi bliver ofte spurgt til, hvad en allergivenlig hovedpude egentlig er. Det er et godt spørgsmål, som der kan findes 2 svar på. Fælles for Cocoon Companys allergivenlige puder er dog, at de sikrer dig en nattesøvn uden skadelig kemi, uden husstøvmider og uden allergifremkaldende stoffer. Der findes 2 former for allergivenlighed, når det kommer til hovedpuder og soveprodukter generelt.

Den første række af allergivenlige hovedpuder er de hovedpuder som består af materialer hvor husstøvmider, skimmelsvamp og andet utøj ikke trives og dermed slet ikke kan opholde sig i puden. Eksempler på denne type allergivenlige pude er vores kapok puder, silke pude, naturlatex pude og merino uld puder.

Den anden type allergivenlige hovedpuder er dem som tåler hyppig vask ved høje temperaturer, således at husstøvmider og utøj vaskes ud af materialet. Blandt Cocoon Companys puder, finder du Amazing Maize hovedpuderne som hører under denne form for allergivenlighed. Vores majsfiber puder tåler nemlig vask ved op til 60 grader i vaskemaskinen.


 

HOVEDPUDER TIL GOD SØVN

Mange voksne i dag døjer med nakkesmerter og hovedpine. Mange har stillesiddende arbejde foran en skærm hvor ryg, nakke og skuldre nemt kan komme til at spænde op og blive ømme. Derfor er det afgørende for din krop, at den får hvile og bliver afspændt når du kommer i seng. Ved at vælge en hovedpude, der støtter din nakke korrekt, kan du løsne op for stivheden og afhjælpe nakkesmerter.

Du kan f.eks. gå efter vores ergonomiske naturlatex hovedpuder som giver rigtig god støtte til nakke og skuldre. Du kan justere fyldet i vores naturlatex hovedpude, så den passer perfekt til dig og din krop.

God søvn hænger for mange også sammen med, at få en uforstyrret, sammenhængende søvn, hvor man ikke vågner flere gange hver nat pga. svedeture. Rigtig mange mennesker sover i dag på syntetiske puder og madrasser, hvor kroppen ikke kan ånde. Et rigtig godt sted at starte, hvis du oplever problemer med nattesved og ofte oplever at vågne på en våd hovedpude, er at du kigger på hvilket materiale din nuværende hovedpude er lavet af. Memory foam, syntetisk latex, polyester og dun/fjer isolerer rigtig meget og gør det svært for din krop at komme af med varmen når du sover. Derfor begynder din krop at svede for at køle sig selv ned. I de ovennævnte materialer ophobes sveden og trænger ikke væk, hvorfor du vil opleve at vågne med en våd hovedpude.

Ved at vælge vores åndbare hovedpuder i kapok, uld, naturlatex, silke eller majs fiber vil du opleve at din søvnkvalitet forbedres betydeligt, fordi naturmaterialerne hjælper dig til at regulere kropsvarmen langt bedre og tillader at den sved du naturligt udskiller om natten, kan ledes væk fra din hovedpude så den altid vil føles tør og behagelig at ligge på.

På samme måde kan du kigge din madras, topmadras og dyne efter i sømmene, for at se hvilke materialer dit nuværende sovemiljø består af. Måske er tiden inde til en opgradering til mere åndbare naturmaterialer for at give dig selv en bedre søvn. Uanset hvad du står og mangler til dit sovemiljø, så har vi produkterne der vil hjælpe dig til en bedre søvn. Udforsk vores fulde sortiment af naturlige soveprodukter


 

DE BEDSTE HOVEDPUDER TIL VOKSNE

Der findes mange holdninger til, hvad der er “den bedste hovedpude”. Rundt omkring på nettet vil du kunne finde utallige ”hovedpude tests” fra mere eller mindre valide kilder. Ofte er disse tests nemlig langt fra uvildige, men er f.eks. lavet af dem som selv producerer hovedpuden og sjovt nok vurderer deres egen hovedpude til at være ”bedst i test”. Eller det kan være reklamesider, som fremhæver de hovedpuder de får bedst betaling for, som værende de bedste. Vær derfor opmærksom, når du læser denne type hovedpude test.

Når du skal forkæle dig selv med en ny kvalitets hovedpude, er der nogle punkter vi vil opfordre dig til at sortere ud fra. Udvalget af puder er stort, man kan nemt blive ”forblændet” af reklamer og derfor kan det være svært at få valgt den bedste hovedpude til netop dig og din søvn.

Når du vælger hovedpude skal du kigge efter følgende:

MATERIALET

Hvad er puden lavet af? Gå gerne et spadestik dybere i forståelsen af hvordan det pågældende materiale kan påvirke dig hvis du sover på det. Tag som eksempel materialet memory skum. Det er det mest sælgende materiale indenfor hovedpuder i dag. Det bliver markedsført som et åndbart og allergivenligt materiale, men virkeligheden er desværre en ganske anden. Memory skum er nemlig et 100% kunstigt og syntetisk fremstillet materiale lavet af plastik og råolie. Det indeholder de såkaldte "VOC'er" som med andre ord er en skadelig gasart, der frigives fra materialet når du trykker ned på det og når det opvarmes af din kropsvarme. Gasarterne indeholder skadelige stoffer fra de kemikalier som er anvendt, herunder bl.a. polyvinylchlorid, formaldehyd, borsyre og antimon. Disse stoffer er kendt for at kunne forårsage astma, allergi, eksem og i værste tilfælde være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Memory foam er enormt skadeligt for miljø og mennesker at fremstille og det skader endnu engang den dag, du er færdig med at bruge puden, fordi det er svært at genanvende og nedbryde. Så det store forbrug af Memory skum er skidt med skidt på.

Vi har som alternativ lavet en hovedpude i 100% økologisk naturlatex, der ikke indeholder hverken syntetisk latex eller andre former for kunstige fyldmaterialer. Du vil ofte opleve at en producent skriver at deres pude er i naturlatex, men i de fleste tilfælde er der altså tilsat billigere fyldmaterialer som ødelægger hele ideen ved at vælge en pude i naturlatex.

Så du kan nok høre, at der er rigeligt at holde øje med når det kommer til materialerne i din næste hovedpude. Men vi lover at det er hele indsatsen værd. Du kan læse mere om og  forskellene på naturlatex og memory foam, her i vores blog opslag om: “Forskellen mellem hovedpuder i naturlatex og memory foam”. 

 

ÅNDBARHED

Det er altafgørende for den gode søvn, at du vælger en hovedpude i åndbare materialer. Vi skrev lidt om det længere oppe på siden, hvor vi nævner at hverken polyester, fjer/dun, syntetisk latex eller memory foam lader kroppen ånde.

Puderne fra Cocoon Company er alle lavet af rene naturmaterialer, der er langt mere åndbare end ovennævnte som isolerer, holder på varmen og ikke leder sveden væk fra omgivelserne.

 

ALLERGIVENLIGHED

Langt de fleste som skal have en ny hovedpude i dag, vil kigge efter allergivenligheden i materialet. Uanset om du er allergisk eller ej, så giver det mening at vælge en hovedpude hvor husstøvmider, bakterier og skimmel ikke trives. Det skaber nemlig et renere og sundere klima for dig at sove i.

Se eksempelvis vores Cocoon økologiske kapok hovedpuder til både børn og voksne er helt eminente hvad angår allergivenlighed. Kapok indeholder nemlig et naturligt bitterstof i fiberen, som gør, at husstøvmiderne ikke kan overleve i materialet.

 

Se vores fulde sortiment af naturlige og kemifrie puder til hele familien. 

 

MÅL PÅ HOVEDPUDER TIL VOKSNE

Standardmålene  i Danmark for en standard hovedpude til voksne er 60x63cm. og er det mål som oftest passer til sengetøj købt i Danmark og det du formentlig allerede har liggende hjemme i skuffen.

Der findes ikke noget rigtigt og forkert, når det kommer til hvilken størrelse hovedpude du skal vælge, det handler nemlig udelukkende om hvad du foretrækker og hvad du sover bedst på.

Her på siden finder du også en del hovedpuder i målene 50x60cm som er standardmål i Sverige, men som også fint kan bruges i danske sengesæt, da størrelsesforskellen ikke er så stor. 

Du finder vores fine udvalg af økologisk sengetøj til voksen dyner og puder

 

Brug for hjælp?

Hvis du har brug for hjælp til, at få valgt den helt rigtige dyne til dit sovemiljø, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe dig - skriv til os via vores kontaktformular.

Hvis du gerne vil mærke dynerne før du beslutter dig, kan du også besøge vores butik i hjertet af København på Guldbergsgade 29C, 2200 København N.