1. Vælg en dyne med det fyldmateriale der passer bedst til dit barns behov
(læs mere om vores fyldmaterialer længere nede på siden)
Alle fyldmaterialer har forskellige egenskaber og virker forskelligt at sove med. Valget af den bedste dyne til netop dit barn er derfor meget individuelt og der skal tages hensyn til det enkelte barn. Tag i overvejelse om dit barn sveder eller fryser om natten. Har dit barn allergi der skal tages hensyn til? Er familien veganere? Hvilken temperatur er der i omgivelserne hvor barnet sover? Hvilket budget er der at købe ny dyne for? Og sådan findes der en masse individuelle behov, der varierer fra familie til familie, og vi har juniordyner der matcher dem alle.
2. Vælg en åndbar og temperaturregulerende dyne
Vælg en juniordyne med fyld af naturfibre, der tillader at barnets krop kan ånde når det sover. En luftig og åndbar dyne i naturmaterialer, hjælper dit barn til at opretholde en jævn kropstemperatur natten igennem, uden at vågne varm og svedig. Vores dyner i kapok, silke, merinould og majsfibre har alle disse egenskaber i forskellig grad og på hver deres måde. Vi anbefaler at du læser om de forskellige fyldmaterialer før du vælger dit barns juniordyne. Kontakt os gerne for råd og vejledning.
3. Vælg en dyne uden kunstige fibre og kemikalier
Det sovemiljø vi putter vores børn til at sove i, skal naturligvis være fri for skadelige kemikalier, pesticider og plastik. Et sundt og naturligt sovemiljø hvor husstøvmider ikke kan overleve og som er allergivenligt. Det er skånsomt for både miljø og mennesker, at vi udnytter naturens egne ressourcer og ikke anvender oliebaserede plastikfibre.
Har du fået et godt øje til dyner med kapokfyld? Det forstår vi godt og vil derfor gerne fortælle dig om alle de gode egenskaber du får, ved at vælge en dyne til dit barn med kapok.
Kapok er en naturfiber, vi høster fra de høje kapoktræer i skovene omkring Ækvator. Fiberen er utrolig luftig og består af ca. 80% hulrum. Det gør dynen ekstraordinært åndbar og varmeregulerende. Kapokdyner er derfor enestående til børn, som har det varmt og sveder om natten. Kapokfiberen tillader varmen at slippe væk fra kroppen og leder samtidig sved væk fra omgivelserne, så dit barn aldrig vil vågne våd af sved.
En anden bemærkelsesværdig egenskab ved kapok er, at fibrene indeholder et naturligt bitterstof, der gør det umuligt for husstøvmider, bakterier og skimmel at overleve i dynen. Derfor er kapokdyner allergivenlige og antimikrobielle.
Hos Cocoon har vi skabt en helt særlig standard indenfor kapokfibre, som vi er meget stolte over. Det er derfor vigtigt for os, at vores kunder forstår at en kapokdyne ikke ”bare” er en kapokdyne. Ligesom med dundyner, skal du kigge på hvad du får for dine penge. Der er nemlig stor forskel på mængden og kvaliteten af den kapok der fyldes i dyner. På samme måde som der er stor forskel på dunmængde, kvalitet og bæreevne i en dundyne.
Når du køber en kapokdyne fra Cocoon, får du en dyne i højeste kvalitet. Vi udvælger selv de fineste kapokfibre og fylder så meget kapok i vores dyner, at de opnår den helt rette tykkelse og blødhed efter at være blevet sovet med i en rum tid. Lige når du modtager din kapokdyne fra os, vil den derfor helt bevidst føles mere fast end andre kapokdyner du måske har haft mellem hænderne.
Du finder alle vores lækre kapokdyner her.
En juniordyne med fyld af merinould, er noget af det skønneste du kan putte dit barn i. Fra naturens side er ulden skabt til, at temperaturregulere for at holde fårene tørre og varme selv ved store temperatursvingninger. Ulden har nemlig en lanolin-holdig overflade, der gør fiberen i stand til at absorbere store mængder fugt.
Samtidig sørger lanolinet i ulden for, at dynen ikke kommer til at lugte og skaber et antimikrobielt miljø hvor husstøvmider ikke kan overleve.
Alle de egenskaber kan dit barn nyde godt af, ved at sove med en ulddyne. Der vil altid være en jævn temperatur under en ulddyne, den vil være åndbar og holde dit barn varmt og tørt for sved. Merinould kan nemlig optage hele 35% af sin egen vægt i vand, uden at det føles fugtigt.
Vores merino uld kommer fra europæiske merinofår, hvor vi selv udvælger de længste uldfibre. De lange fibre giver os en blødere og langt mere luftig uld til vores dyner. Når ulden er så varmeregulerende og åndbar som vores, kan du faktisk bruge din ulddyne hele året rundt. Men har du et barn der enten er meget varmt eller som fryser om natten, så har vi lavet vores ulddyner i 3 forskellige vægtklasser, således at der findes en juniordyne med uld til ethvert behov. Du finder vores ulddyner i en light, medium og heavy version.
Vi anbefaler at vores ulddyner sendes til rens fremfor at vaske dem i maskinen derhjemme. Simpelthen for at passe bedst muligt på dit produkt og beskytte de naturlige egenskaber og blødheden i ulden. Til gengæld er ulden naturligt selvrensende og behøver ikke at blive vasket så ofte. Hæng i stedet dynen op på badeværelset mens du tager bad. Dampen i rummet vil rense uldfibrene og fjerne eventuel lugt. På den måde passer du bedst muligt på din ulddyne og skåner miljøet for unødig vask.
Du finder alle vores ulddyner her.
Søger du en blød juniordyne med fiberfyld til dit barn, så skal du se med her. Vi har nemlig skabt en fiber til dyner og puder, der er fremstillet af 100% genanvendelige og naturlige materialer.
Mange af de fiberdyner du finder på markedet i dag, er desværre fremstillet kunstigt og med oliebaserede plastikfibre. Vores majsfiber dyner er et naturligt og kemifrit alternativ, til dig der ønsker en fiberdyne.
Vi ved nemlig godt, at mange synes at en fiberdyne føles lækker. Den ”feeling” og blødhed har vi til fulde genskabt i vores kemifrie majsfiberdyner.
Majsfiberen udvindes fra plantesukkeret i majsstivelse og indeholder derfor kun naturligt nedbrydelige og genanvendelige råmaterialer. Majsfiberen er isolerende og åndbar, så barnet kan komme af med varmen og ikke ligger og sveder om natten.
Gå på opdagelse blandt alle vores dyner og puder i majsfiber her.
En juniordyne med silkefyld er en vaskeægte luksusdyne til børn. Her får du en let og lækker juniordyne med det fineste silkefyld. Mulberry Peace silkedynerne fra Cocoon, er verdens første serie af dyner til børn og voksne i dyrevenligt silke.
Vores silke fremstilles nemlig ikke på den traditionelle måde, hvor silkelarverne dræbes for at udvinde silken. Mulberry silke, eller på dansk mårbærsilke, er verdens fineste silke som produceres i harmoni med naturen og hvor silkelarverne får lov at leve videre og til sidst udklækkes til silkesommerfugle og reproducere sig.
Silkedynerne fra Cocoon kan bruges hele året rundt, på trods af at silkefibrene er meget tynde og fine. Silkedyner føles derfor tyndere og lettere end vores andre dyner, men fibrenes hule, luftige struktur gør at den hele tiden tilpasser sig temperaturen i omgivelserne og holder dit barn perfekt tempereret når det sover. Så uanset om barnet har tendens til at fryse eller svede om natten, vil en silkedyne altid tilpasse sig dit barns behov.
Cocoon juniordyner i silke er fyldt med den rene, økologiske silke og har et ydervår af økologisk GOTS-certificeret bomuld.
Silke er naturligt åndbar og har en luftig struktur. Husstøvmider og skimmel kan ikke overleve i dette miljø og derfor er en juniordyne i silke yderst velegnet til børn med allergi og astma.
Se alle vores silkedyner her.
Det er en smule individuelt hvor gammelt dit barn er, når du kan skifte til en juniordyne. Der er nemlig flere ting du kan holde med ift. hvornår barnet er klar til at få en større dyne.
Barnet har som tommelfingerregel vokset sig til ca. 90 cm i længden, hvilket typisk er ved 1,5 - 2 års alderen. Derefter sover barnet faktisk med dynen i en årrække indtil det rammer ca. 120 cm i længden og er omkring 6 år gammel.
Barnet skal være stort nok til selv at kunne flytte på dynen om natten, før du skifter til en større dyne.
Hvis dit barn sover meget uroligt om natten, kan du overveje at skifte til en juniordyne lidt før, da den større dyne vil putte sig mere ned omkring barnet og være tungere. Det kan have en beroligende effekt, samtidig med at dynen ikke så nemt sparkes af.
Hvad måler en juniordyne? (H2)
En juniordyne måler i Danmark 140 cm i længden og er 100 cm bred. Det er dobbelt så stort som babydynen, med stadig kun det halve af en voksendyne.
Du kan få en masse lækkert sengetøj til juniordyner, fra forskellige mærker som producerer sengetøj i fine farver og med søde print.
Hos Cocoon har vi skabt en serie af eksklusivt sengetøj til juniordyner i en fantastisk metervare, der både er økologisk og som er vævet på en unik måde der gør stoffet ultrablød og luftigt.
Når du skal købe sengetøj til din lækre naturfiber juniordyne, vil vi til enhver tid anbefale at du vælger et økologisk dynebetræk uden skadelige kemikalier.
Der er ikke noget rigtigt og forkert, når du skal vælge en ny juniordyne til dit barn. Men der kan være nogle hensyn du ønsker at tage. Det kan være hensyn overfor barnet der skal bruge dynen eller hensyn for miljøet og det aftryk vi efterlader gennem vores måde at forbruge på.
Ved at vælge en juniordyne fra Cocoon, har du per automatik også taget stilling til begge ovennævnte hensynspunkter. Alle dynerne er, som du allerede har læst, 100% naturlige og er fremstillet i største respekt for mennesker, miljø og dyr. Samtidig får du en dyne der drager omsorg for dit barn, ved ikke at afgive skadelige kemikalier, være allergivenlige, åndbare og temperaturregulerende.
Vi er helt overbeviste om, at alle forældre altid vil deres børn det bedste. Derfor ligger der en masse kærlighed bag beslutningen om dit barns næste dyne. Ved at vælge en dyne fra Cocoon med naturfyld, får du en dyne der er allergivenlig.
Vi vil særligt fremhæve vores unikke silkedyner og vores kapokdyner i denne sammenhæng, da de begge anbefales til allergikere.
Når du kigger på juniordyner med dunfyld, vil du opdage at man ofte taler om ”bærevne” eller med andre ord dynens isoleringsevne. Jo højere bæreevne, des mere isolerer den.
Hos Cocoon vil vi dog langt hellere tale om dynens reguleringsevne, da det i vores optik giver meget mere mening, at dynen hjælper os til at regulere varme så vi forbliver tørre for sved gennem natten, fremfor at have en dyne der isolerer så kraftigt, at varmen har svært ved at slippe væk igen.
Dette kan selvfølgelig være meget rart, hvis barnet fryser om natten og derfor ikke kan falde til ro. I sådanne tilfælde, vil vi anbefale dig en ulddyne eller majsfiberdyne.
En juniordyne skal bogstaveligt talt gennemleve mange ”børnesygdomme”. Forstået på den måde, at barnet bruger dynen fra ca. 2-6 års alderen og det er i den periode, at mange børn vil blive syge med alt lige fra skoldkopper og feber, til omgangssyge. Barnets dyne følger trofast med gennem alle sygdommene og er en tryghed for barnet.
Dog kan dynen også få behov for en vask engang mellem, hvis der sker uheld i sengen under sygdom eller ved bleafvænning. I sådanne tilfælde er det rart at have en ekstra dyne liggende klar, så barnet kan blive puttet tilbage i en ren, frisk seng.
Så vores anbefaling her hos Cocoon er, at du har 2 juniordyner til dit barn. Du kan f.eks. vælge dynerne i 2 forskellige af vores materialer og have fornøjelsen ved, at kunne skifte mellem de 2 dyner alt efter årstid og behov.
Alle vores fyldmaterialer kan bruges året rundt og er således klassificeret om helårsdyner. De naturlige fibre vi anvender har den skønne egenskab, at de tilpasser sig barnets kropstemperatur. Så uanset om du er på udkig efter en kapokdyne, silkedyne, ulddyne eller majsfiberdyne til dit barn, så kan du bruge den hele året rundt.
Søger du specifikt efter en mere sval dyne, har vi lavet en serie af sommerdyner, hvor du får de samme lækre fyldfibre, men bare lidt færre af dem.
På samme måde, har vi også lavet vinterdyner, til de børn der fryser om natten og derfor har svært ved at finde ro.
En juniordyne udsættes ofte for lidt af hvert og vil have behov for en vask engang mellem. Barnet kan blive syg i sengen og så kan en vask jo ikke undgås. Samtidig er det også med juniordynen, at de fleste børn øver sig på at blive blefrie, så der kan ske uheld i sengen engang imellem.
Fyld i dyner kræver forskellig håndtering i forbindelse med vask. Generelt for vores lækre naturmaterialer er, at vi kun anbefaler vask når det er nødvendigt og en pletvask ikke er en mulighed.
Vores dyner behøver ikke at vaskes før brug. De er 100% rene og naturlige, helt uden skadelige kemikalier og overskudsfarver. En vask vil blot medføre unødig slitage af de fine fibre.
Hvis du alligevel ønsker at friske dynen op før brug, kan du hænge den udenfor til luftning en dags tid.
Derudover er det både hyggeligt og anbefalelsesværdigt, hvis I som forældre sover med dynen nogle dage før den kommer ind til jeres barn. En voksen krop vil hurtigere få fibrene i juniordynen til at blødgøre sig, end et lille barns. Samtidig vil dynen dufte af mor og far, når barnet får dynen og dermed skabe ekstra tryghed.
Husk altid at følge vores generelle anbefalinger for vask og vedligehold.
Udforsk vores fulde sortiment af kemifrie og naturlige dyner til hele familien.
Hvis du har brug for hjælp til, at få valgt den helt rigtige juniordyne til dit barns sovemiljø, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe dig - skriv til os via vores kontaktformular.
Hvis du gerne vil mærke juniordynerne før du beslutter dig, kan du også besøge vores butik i hjertet af København på Guldbergsgade 29C, 2200 København N.