Filter

Barnevognsdyner

 

 

Her finder du vores fine, små barnevognsdyner med økologisk naturfyld. En barnevognsdyne er til dig der ønsker en dyne der er mindre end den almindelige babydyne, så den nemmere kan puttes ned omkring dit barn når det sover i liften eller barnevognen.

Vores barnevognsdyner finder du i 2 af vores lækre naturmaterialer, nemlig uld og kapok. Det er de 2 dyneserier, som bedst kan klare de koldere temperaturer også, med henblik på at du primært vil bruge vores barnevognsdyner når dit barn sover udendørs.

Både uld og kapok er 100% ubehandlede og kemifrie materialer, der med en høj luftighed i fibrene, giver dit barn en åndbar og temperaturregulerende dyne at sove med. Med vores naturmaterialer vil du opleve at dit barn holdes perfekt tempereret, når det sover i barnevognen, uden at middagsluren forstyrres af overophedning eller kulde. Samtidig er vores materialer helt naturligt allergivenlige, pga. det miljø der skabes omkring kapok- og uldfibre, hvor husstøvmider og andet utøj ikke trives.

Ved at vælge en økologisk barnevognsdyne fra Cocoon Company, kan dit barn sove lur i den rene, friske natur uden at du skal bekymre dig om sundhedsskadelige kemikalier. Læs mere om vores lækre Cocoon Company barnevognsdyner længere nede på siden.

Læs mere

Hvilken dyne i barnevognen?

Når du putter dit lille barn til en lur eller en gåtur udenfor i den friske luft, er der nogle ting du skal overveje inden I går ud. Nemlig hvordan dit barn skal pakkes ind. Både for at kunne holde varmen om vinteren og for at kunne komme af med varmen igen i sommermånederne, så det ikke bliver for varmt i barnevognen.

Småbørn er ikke selv i stand til, at regulere deres kropsvarme og har derfor brug for hjælp udefra, til at skabe den rette temperatur omkring sig, så det hverken fryser eller sveder.

Vores små barnevognsdyner er lavet, så de passer perfekt ned omkring barnet der sover i lift eller barnevogn. Der er ikke ”for meget” dyne, som du ender med at må stoppe ned langs siderne på barnet og i fodenden. Dynen passer perfekt til det formål den er designet til. Det er nemmere for barnet at bevæge sig, som vi naturligt gør i søvnen, når det ikke ligger for fastklemt i en stor dyne.

Derfor vil vi varmt anbefale dig en barnevognsdyne til dit barns udendørs lure. Og en almindelig babydyne til brug indendørs i sengen, hvor der er mere plads.

 

 

Cocoon Company barnevognsdyner i lækre naturmaterialer

Du skal også overveje hvilket materiale og hvilken tykkelse dynen skal have, alt efter årstiden og dine personlige præferencer.

BARNEVOGNSDYNE I KAPOK
Vores kapok barnevognsdyne er 100% økologisk og vegansk. Den kapok vi anvender er fuldstændig naturlig og ubehandlet. Det er en ultralet naturfiber, der er ekstremt åndbar og temperaturregulerende. Fibrene består nemlig af en hel masse små hulrum der tillader at varme og fugt kan transporteres igennem materialet, fremfor at bliver ophobet som i f.eks. bomuld og fjer. Kapok er tilmed allergivenligt, fordi fibrene indeholder et naturligt bitterstof, hvor husstøvmider ikke trives.

Samtidig vil kapokdynen falde tungt ned omkring dit barn og på den måde skabe tryghed. Mange børn kan godt lide den trygge følelse af, at dynen hviler ned omkring dem. Det er som et varmt kram fra mor og far.

Læs om alle fordelene ved kapok.

BARNEVOGNSDYNE I ULD
Vores økologiske merinould er som skabt til at være fyldmateriale i barnevognsdyner. Ulden er nemlig et af naturens egne små mirakel materialer. Uld er ligesom kapok helt enestående til at regulere temperaturen omkring dit barn når det sover udendørs. Du vil aldrig opleve, at dit barn bliver overophedet når det sover i uld. Og samtidig er uld også fantastisk til, at lede fugt og sved væk fra dit barn. Det giver dit barn en mere rolig og uforstyrret søvn.

Se alle vores lækre merino ulddyner.

Ulddyner til barnevogn i 3 forskellige tykkelser:

Light: Er god i sommerhalvåret og til indendørs brug.

Medium: Er god hvis du ønsker en helårsdyne. Medium kan nemlig også holde dit barn varmt i de kolde måneder. 

Heavy: Er primært til brug i vinterhalvåret, på dage med frost eller til børn der fryser når de sover.

 

Hvad skal baby have på i barnevognen?

Når du putter din baby ud at sove i barnevognen, skal det klædes i tøj og overtøj der passer til vejret. I årets lune måneder kan en cardigan og en lille kyse være tilstrækkeligt at have på under barnevognsdynen. Men i vintermånederne hvor det blæser og er koldt, skal den lille have en uld køredragt, futter, luffer og en varm hue på, når det sover udenfor med sin barnevognsdyne over sig.

Sørg for at skabe læ, så det ikke blæser direkte ind i vognen. Og se til dit barn med jævne mellemrum. Du kan forsigtigt mærke barnet i nakken, om det er varmt eller koldt. Hvis det er meget koldt, kan du skabe lidt ekstra varme, ved at lægge et uldtæppe ovenpå barnevognsmadrassen, så der isoleres mere mod kulden nedefra. Og du kan lægge et uldtæppe henover barnevognsdynen i de kolde måneder. 

 

Kan baby sove ude i frostvejr?

Dit barn må gerne sove ude selvom der er frostgrader. Du skal dog holde lidt ekstra øje med dit barn og med temperaturen. Hvis der bliver under 10 graders frost, anbefales det ikke at barnet står ude. Spædbørn skal ikke puttes udenfor hvis der er frost.

Generelt for nyfødte børn anbefales det, at barnet skal have være over 3 kilo eller have nået sin fødselsvægt igen og være i trivsel, før det kommer udenfor og sover i barnevogn.

Put dit barn i bløde naturmaterialer, der holder ham/hende varm og veltempereret i kulden. Med vores økologiske barnevognsdyner, kan dit barn nyde at sove i den friske vinterluft, uden hverken at blive for kold eller overophedet og svedig. Når du vælger naturens egne materialer, vil dit barn nemlig meget bedre kunne regulere kropstemperaturen når det sover udenfor i barnevognen, end det kan i syntetiske materialer.

Vi ønsker med vores naturlige barnevognsdyner, at du og dit barn får en tryg og rar oplevelse med, at sove middagslur i barnevognen.

 

Udforsk vores fulde sortiment af kemifrie og naturlige dyner til hele familien. 

 

Brug for hjælp?

Hvis du har brug for hjælp til, at få valgt den helt rigtige barnevognsdyne til dit barn, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe dig - skriv til os via vores kontaktformular.

Hvis du gerne vil se og mærke barnevognsdynerne før du beslutter dig, kan du besøge vores butik i hjertet af København på Guldbergsgade 29C, 2200 København N.