Filter

Dyner

Hos Cocoon Company finder du et bredt udvalg af økologiske, kemifrie og allergivenlige dyner til hele familien. Alle dyneserierne har fokus på høj åndbarhed og materialer med unik temperaturregulerende egenskaber, der samtidig er med til at skabe et så naturligt, kemifrit og allergivenligt sovemiljø som muligt. 

Læs mere

Vi har et bredt sortiment af dyner til hele familien

Da vi alle er forskellige i vores præferencer, fysik og søvnmønstre, har vi skabt en dyne til næsten ethvert behov, så hele familien kan finde den helt rette løsning – uanset om du leder efter en let sommerdyne, en lun helårsdyne eller en ekstra stor dobbeltdyne til deling.

Vores sortiment inkluderer dyner i flere typer materialer og størrelser, som alle er skabt med fokus på komfort, åndbarhed og miljø. I de følgende afsnit kan du læse mere om de forskellige modeller og deres unikke egenskaber, så du er godt klædt på til at vælge den type dyne, der passer bedst til dig og din familie.

Kapok dyne 

Hos Cocoon Company finder du Europas største udvalg af økologiske og allergivenlige kapok dyner til hele familien. Vores kapok dyner er håndfyldte med de fineste kapokfibre, som er høstet fra vildtvoksende kapoktræer i skovene syd for Ækvator. En kapok dyne fra Cocoon Company er 100 % økologisk, vegansk og indeholder kun naturlige materialer.  

Dyne i merinould

Vores unikke ulddyner produceret med den fineste ubehandlet merino uld af højeste kvalitet. Det, der gør vores dyner med uld særlige, er, at vi kun bruger spansk merino uld og tager kun de allerlængste uldfibre fra fåret, som resulterer i, at vi i vores kartning opnår en meget blødere, meget lettere og mere varmeregulerende uld til vores dyner. Du vil derfor opleve at en ulddyne i merinould vil føles utrolig behagelig at sove med.

Amazing Maize dyne 

Her finder du vores revolutionerende majsfiber dyner. Fiberdynen er en mere skånsom fiber modsat mange de fleste andre menneskeskabte fibre og er 100 % naturlig nedbrydelig og fremstillet af den naturlige overskydende stivelse fra majsproduktionen, hvilket er i tråd med vores vision om at reducere spild af ressourcer for at minimere vores aftryk på vores miljø. Amazing Maize Dyner kombinerer det bedste fra to verdener: den fantastiske følelse samt holdbarhed fra en polymerfiberdyne og de miljømæssige fordele ved naturlige materialer og dets vedvarende kredsløb. 

Silkedyne

Cocoon Peaceful Silk er den første humane serie af silkedyner i verden og den eneste af sin slags. Silkedynerne er unikke, idet dynerne er produceret med 100 % økologisk Mulberry Peace Silk. En silke, som ikke fremstilles på den traditionelle metode, hvor silkelarverne dræbes for at udvinde silken, men i stedet ved at larverne får lov til at fuldføre deres naturlige livscyklus. En Cocoon Company silkedyne er velegnet til dig, der ønsker en temperaturregulerende helårsdyne, som er lavet i ren økologisk Mulberry Peace silke.

Barnevognsdyne 

Vi har også fine, små barnevognsdyner med økologisk naturfyld. En barnevognsdyne er til dig der ønsker en dyne, der er mindre end den almindelige babydyne, så den nemmere kan puttes ned omkring dit barn, når det sover i liften eller barnevognen. Ved at vælge en økologisk barnevognsdyne fra Cocoon Company kan dit barn sove lur i den rene, friske natur, uden at du skal bekymre dig om sundhedsskadelige kemikalier.

Babydyne 

Hos Cocoon Company gør vi os umage for at kunne tilbyde din baby de bedste soveprodukter på markedet. Alle vores babydyner er derfor både kemifrie og allergivenlige. Der er hverken tilføjet syntetiske polyester fibre til dynerne eller brugt kemikalier under produktion og forarbejdning. Hos os får du et naturligt og rent produkt, hvad end du vælger vores babydyne med kapok-, merino uld-, silke- eller majsfiber.

Juniordyne

Er dit barn vokset ud af babydynen? Så er tiden inde til at skifte til en juniordyne. Nattesøvnen er altafgørende for vores børns sundhed, udvikling og trivsel. Det er om natten, at dagens indtryk skal bearbejdes og nervesystemet skal falde til ro. Børn har et højere søvnbehov end voksne og skal typisk gerne sove 11-12 timer om natten. Derfor er det ikke uvæsentligt, at du vælger en kemifri og naturlig juniordyne til dit barns sovemiljø. 

Voksendyne

Hos Cocoon Company laver vi kemifri, naturlige voksendyner til hele familien i kapok, silke, merinould og majsfibre. Alle vores voksendyner er åndbare, kemifrie, varmeregulerende og allergivenlige. Uanset hvilket fyldmateriale du vælger, så er det fyldt i et ydervår af økologisk GOTS-certificeret bomuld. Der skal hverken fældes træer eller aflives dyr for at skaffe vores råmaterialer.

Dobbeltdyne 

Det er så skønt at putte under en stor og dejlig dobbeltdyne. Men kender du det, at det bliver alt for varmt, når man sover to under en dyne? Hvis ja, så er en dobbeltdyne med naturfyld det helt rigtige valg til dig. Disse udmærker sig særligt ved at være åndbare, temperaturregulerende og fugttransporterende. Med en af vores dobbeltdyner vil du opleve at få en dejlig nattesøvn, som hverken er for kold eller varm.

Sommerdyne 

Vi har også et udvalg af luftige sommerdyner i naturens egne materialer, der giver dig en kølig og veltempereret nattesøvn i årets varme måneder. Vores lækre sommerdyner med uld og kapok består af de samme fantastiske materialer som vores helårsdyner, der er blot mindre fyld i dem. Det efterlader en sval og let dyne til dig, der har det varmt og sveder i sommernætterne.

Vinterdyne

Forkæl dig selv med en kemifri og lækker økologisk vinterdyne i merinould. Med sine fantastiske åndbare og temperaturregulerende egenskaber sikrer ulddynen, at du får en behagelig, tør og tempereret søvn. Grundet vores unikke kartning af ulden føles ulddynen utrolig blød, let og luftig, og minder ikke om en almindelig tung ulddyne. Vores ulddyne er fyldt med 100 % ubehandlet merinould og betrukket med et vår af økologisk bomuld.

Hvordan vælger jeg blandt dynerne? 

Det unikke ved Cocoon Companys dyner er, at de alle er produceret med det fokus at skabe en dyne med høj åndbarhed, så fugten fra kroppen kan ventilere igennem dynen. Derudover har vi fokuseret på at skabe dyner med de bedste temperaturregulerende egenskaber, så dynen kan hjælpe kroppen med at regulere varme og kulde, alt efter kroppens behov. Den største forskel på vores fem serier af dyner ligger derfor mest i dynens følelse. 

Vi ser dog ofte, at den subjektive mening kan have stor betydning i valget af dyne. Har man først vænnet sig til en bestemt type dyne, kan det være svært at skifte væk. Men med det sagt oplever vi samtidig, at mange bliver utrolig overraskede over, hvor stor betydning en dyne med høj åndbarhed og bedre temperaturregulerende egenskaber kan have på deres søvn og livskvalitet. Man bør derfor gå til dynerne med et åbent sind og kigge mere på dynens følelse og egenskaber end bare materialerne. 

Er du i tvivl om forskellen mellem to dyner, og har du lyst til at se dem op mod hinanden, kan du inde på produktsiden trykke på knappen “sammenlign produkt”. Dynen gemmes herefter øverst på siden, oppe ved siden af søgefunktionen. Her kan du sammenligne op til fire produkter side-om-side. 

Brug for hjælp til køb af dyner?

Hvis du har brug for hjælp til at få valgt den helt rigtige dyne, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe dig – du skal blot skrive til os via vores kontaktformular.

Hvis du gerne vil se og mærke dynerne, før du beslutter dig, kan du besøge vores butik i hjertet af København på Guldbergsgade 29C, 2200 København N.