Et vådliggerlagen er et vandtæt lagen, som du placerer i sengen mellem lagen og (top)madras. Vådliggerlagenet (også kaldet tisselagen i daglig tale) sørger for at natlige vandladninger og uheld ikke siver ned i madrassen. Væsken forbliver i tisselagnet, som derefter nemt kan vaskes og skiftes til et tørt, hvis uheldet skulle være ude.
Vores Cocoon Company vådliggerlagner er et fantastisk hjælpemiddel i hverdagen med småbørn i huset. Eller til personer med natlig inkontinens, hvor I ønsker et komfortabelt, åndbart og vandtæt underlag i sengen.
Det er almindeligt, at babyer og små børn gylper eller har uheld fra bleen, hvilket kan gøre natten besværlig for forældrene. Med et tisselagen fra Cocoon Company kan du skabe en barriere mellem madrassen og barnet, så du ikke skal bruge en masse tid på at rengøre en gennemblødt madras. Lagnet er blødt, vandtæt og tillader huden at ånde, så barnet kan sove trygt og komfortabelt.
Cocoon Company vådliggerlagner er dog ikke kun for de mindste. De findes i forskellige størrelser, herunder til voksensenge, og er en god løsning for personer, der oplever natlig inkontinens eller sveder meget. Lagnerne fungerer som et diskret og praktisk hjælpemiddel, der beskytter madrassen mod væske og lugtgener uden at den, der sover herpå, skal gå på kompromis med komforten.
Cocoon Companys vådliggerlagner fås i mange forskellige størrelser, så du altid kan finde den rette beskyttelse til madrassen, uanset hvor behovet opstår – om det du så har brug for et vådliggerlagen i 60 x 120 eller 180 x 200:
Barnevogne 37 x 96 cm og 34 x 78 cm
Babysenge 60 x 120 cm m.fl.
Juniorsenge 70 x 160 cm og 90 x 200 cm
Det er således et produkt, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge alt afhængig af den situation, du står i derhjemme. Og én ting er sikkert: Et vådliggerlagen fra Cocoon Company bliver din nye, bedste ven hvis du førhen har været forstyrret af natlige opvågninger pga. en våd seng et sted i huset.
Det unikke ved vådliggerlagnerne fra Cocoon Company er, at de er åndbare og behagelige at sove på. Det har været hele kernen i vores udvikling af de vådliggerlagner, vi i dag kan tilbyde til både børn og voksne.
Grunden til det er, at vi ville adskille os fra mange af de vådliggerlagner, vi ser på markedet i dag, som består af kunstige, plastholdige materialer. Det kan selvsagt være enormt forstyrrende for vores nattesøvn, hvis vi sover på et syntetisk underlag med et lag af plastik, der ikke lader kroppen ånde. Vælg derfor et vådliggerlagen som tillader din krop at komme af med varme, når du ligger på det og som ikke giver dig oplevelsen af at sove på et stykke knitrende plastik. Vores vådliggerlagner føles og ser ud som et almindeligt lagen og laver ingen lyd, når du bevæger dig på det i søvnen.
Et vådliggerlagen bruger du i dit barns sovemiljøer for at undgå uheld, der trækker ned i madrassen. Det giver dig og dit barn en roligere nattesøvn uden store forstyrrelser, fordi du undgår at hele madrassen bliver våd.
Du kan starte med at bruge vores vådliggerlagner helt fra fødslen. Småbørn vil nemlig ofte både gylpe og have uheld fra bleen, der siver ud i sengen. Når dit barn er blevet større og øver sig i at blive blefri, kan det fra tid til anden ske, at barnet ufrivilligt tisser i sengen om natten. I de situationer er det bare super rart, at barnet sover på et vandtæt underlag.
Vådliggerlagnet er fantastisk nemt at bruge, fordi det blot kan smides i vaskemaskinen hvis det bliver vådt. Dette til forskel fra, hvis der sker uheld på en madras – en sådan kan nemlig være særdeles vanskelig at få vasket ordentligt igennem, hvis der først er trængt urin ind i fyldet.
Vores vådliggerlagner er udstyret med en bred elastik i alle fire hjørner, som trækkes ned omkring din madras eller topmadras, før lagnet til sidst lægges på sengen. Der er dog ikke elastikker på de mindste vådliggerlager til lift, barnevogn, vugge osv. da disse er så små. Her placerer du blot vådliggerlagnet ovenpå eksempelvis din vuggemadras og trækker efterfølgende et stræklagen.
Du kan også vælge, at købe vores større vådliggerlagner og bruge dem som stiklagen på tværs af madrassen, så den vandtætte flade kun dækker området midt på kroppen.
Om du placerer vådliggerlagnet over eller under din rullemadras, er en smagssag. Begge dele er muligt. Men hvis du placerer dit vådliggerlagen under vores kapok rullemadrasser, får du en endnu bedre åndbarhed til sengen.
Børn i alle aldre kan opleve at tisse i sengen om natten. De fleste børn bliver tørre og blefri i alderen 2-4 år, men ca. 10 % oplever at nattetisseriet fortsætter. Og det kan være til stor gene, både for barnet og for forældrene.
Når barnet bliver bevidst om det, kan det også stille nogle sociale begrænsninger for barnet. Måske føler det ikke, at det kan overnatte hos venner eller tage med på ture, hvor der er overnatning, fordi det er ”pinligt”, hvis sengen er våd om morgenen. Barnet kan i sådanne tilfælde have behov for at sove med en natble, alarmapparat eller inkontinensunderbukser. Men ved at lægge vores diskrete vådliggerlagner i sengen under det almindelige lagen, kan dit barn sagtens have venner til overnatning, uden at nogen opdager nattevæderiet. Samtidig giver det hele familien en bedre nattesøvn, at I ikke skal have store sengeskift i løbet af natten. Et nyt tisselagen på sengen, og så er alle klar til at sove igen.
vådliggerlagner til baby og vådliggerlagner til junior.
Ufrivillig vandladning i sengen og natinkontinens kan desværre ofte være forbundet med megen skam og frustration. Vores behagelige og åndbare vådliggerlagner hjælper til at fjerne nogle af de bekymringer, der måske fylder i din hverdag, og sikrer dig en rolig og uforstyrret nattesøvn. Lagnerne er meget diskrete og ligner mest af alt en ekstra lille rullemadras. Så du kan med ro i maven have vores vådliggerlagner i din seng.
Vi har vådliggerlagnerne på lager op til str. 90 x 200 cm. Hvis du ønsker at benytte vores vådliggerlagen som stiklagen på tværs af sengen, kan vi anbefale vores 90 x 160 cm vådliggerlagen.
Kvaliteten i vores vådliggerlagner er virkelig god. De kan snildt bruges til lejrings-hjælpemiddel ifm. sengebad, bleskift i seng osv., til sengeliggende og immobiliserede mennesker, der har brug for lidt ekstra hjælp.
Se vores fulde sortiment af vådliggerlagner til voksen.
Det er heldigvis ganske nemt at vaske Cocoon Companys vådliggerlagner. Vi vil altid anbefale, at du kun vasker tisselagnet, når det er nødvendigt. Ved at vaske mindre og ved lavere temperaturer, skåner vi miljøet. Derfor anbefaler vi vask ved 40 grader eller maksimalt 60 grader, hvis der er behov for det.
Det kan være en god idé at vælge et program på maskinen til tungt vasketøj, da vådliggerlagnerne bliver relativt tunge, når de gennemvædes i vaskemaskinen. Hvis der er behov, kan du give lagnet en ekstra centrifugering.
Vådliggerlagnet har bedst af at hænge til tørre, så det strækker sig lidt ud i sin oprindelige form og størrelse igen. Der må ikke anvendes tørretumbler. Bemærk desuden, at vådliggerlagnerne krymper ca. 8-10 % ved vask. Stræk dem derfor gerne lidt nænsomt i våd tilstand, før de hænges op.
Hvis du har brug for hjælp til at få valgt den helt rigtige produkt til dit sovemiljø, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe dig – du skal blot skrive til os via vores kontaktformular.
Hvis du gerne vil mærke dynerne, før du beslutter dig, kan du også besøge vores butik i hjertet af København på Guldbergsgade 29C, 2200 København N.