Filter

VOKSENMADRASSER

Her finder du vores økologiske madrasser til voksensenge i størrelser lige fra 70 x 200 cm enkeltseng og helt op til 180 x 200 cm til dobbeltseng. Vores Cocoon madrasser til voksne er designet og udviklet i Danmark og fås i de åndbare naturmaterialer kapok og naturlatex. Alle madrasser er håndlavede og giver dig en skræddersyet nattesøvn.

VÆLG EN COCOON COMPANY VOKSENMADRAS FORDI DEN ER:

  • Kemifri
  • Åndbar
  • Økologisk
  • Allergivenlig
  • Skånsomt produceret
  • Fri for afgassende kemikalier
Læs mere

BEDSTE MADRAS TIL VOKSNE

Vores nattesøvn er så utrolig vigtig for vores almene velbefindende. Derfor er det helt afgørende, at du ligger godt i din seng. Du skal ikke have spændinger i ryg og nakke, når du vågner, og du skal ikke ligge og svede natten igennem. Vores madrasser på mål til voksensenge er skabt til at give dig en rolig og sammenhængende nattesøvn. 

Så når du skal ud og vælge den bedste madras til voksenseng, er det vigtigt at du har for øje, at en madras ikke bare er en madras. Vores kroppe er forskellige, og vi har alle sammen forskellige præference for, hvordan vi sover bedst og i hvilken stilling. Men fælles for os alle er, at der ophobes varme under dynen og at vi udskiller en del sved, når vi sover. Derfor skal du gå efter en madras, der kan hjælpe dig med, at varmen kan slippe væk.

Vores voksenmadrasser i kapok og naturlatex er fra naturens side begge eminente til at ventilere. Materialerne leder fugt og sved væk fra sengen, så du ikke vågner på en våd madras. Vi vil til enhver tid nominere madrasser med høj åndbarhed og et absolut minimum af kemi til ”bedst i test”, både når det kommer til børne- og voksenmadrasser.

 

MADRASSER I VOKSENSTØRRELSE

Du finder vores lækre kapok- og naturlatex madrasser i mange forskellige mål, der passer til voksne og til børn som skal skifte til en stor seng med 200 cm i længden. Vi har både vores voksenmadrasser som enkeltseng og til dobbeltseng. Særligt populært er madras 90x200 cm. og halvandenmands-madras 140x200 cm.

Når du skal vælge en ny madras, skal du gå efter den størrelse, som passer til det sengestel, du har derhjemme. Og er du på udkig efter den helt store fornyelse til dit soveunivers, skal du også tage et kig på vores eksklusive serie af håndlavede senge i massivt egetræ. De sætter virkelig prikken over i’et i dit soveværelse og indrammer den naturlige luksus i din madras på allerfineste vis.

 

HÅRD ELLER BLØD MADRAS TIL VOKSNE

Hvis du hører til dem, der foretrækker noget fasthed til din madras, vil vi anbefale vores kapok madrasser, som er relativt faste i fyldet. Du kan supplere madrassen med vores åndbare topmadrasser og/eller en voksen rullemadras. Begge dele vil tilføre noget blødhed og ekstra komfort til din seng. Desuden er rullemadrassen en virkelig praktisk add-on til din seng, da den er langt nemmere at vaske og tørre sammenlignet med en madras og topmadras. Så en rullemadras tilfører altså også et beskyttende lag mellem dig og madrassen, så din madras kan holde i mange år fremover.

Er du derimod til mere blødhed i din seng, vil vi anbefale vores naturlatex madrasser. Kernen i det bløde naturgummi-materiale lader din krop synke lidt ned i madrassen, men giver samtidig et modtryk og holder formen på plads, så du får den optimale støtte til din krop under søvnen.

Den blødeste af vores voksenmadrasser er den rene naturlatex madras. Men hvis du ønsker lidt mere fasthed, har vi lavet en version, hvor naturlatexen ligger i lag skiftevis med økologiske kokosfibre. Kokosfibrene er med til at skabe noget stabilitet i madrassen, og igen kan du vælge at krydre madrassen med en af vores skønne topmadrasser. Kapok tilfører fasthed og naturlatex tilfører blødhed, så du har mulighed for at sammensætte præcis den madras og topmadras, der passer til din nattesøvn.

 

Se vores fulde sortiment af naturlige og kemifrie madrasser til hele familien. 

 

Brug for hjælp?

Hvis du har brug for hjælp til, at få valgt den helt rigtige dyne til dit sovemiljø, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe dig - skriv til os via vores kontaktformular.

Hvis du gerne vil mærke dynerne før du beslutter dig, kan du også besøge vores butik i hjertet af København på Guldbergsgade 29C, 2200 København N.