Filter

JUNIORMADRASSER

Når dit barn er vokset ud af babysengen, er det blevet tid til at skifte til en juniorseng. Der findes mange forskellige juniorsenge på markedet og uanset hvilken du vælger, så har vi en kemifri og allergivenlig juniormadras der passer på mål til dit barns seng.

DU SKAL VÆLGE EN COCOON COMPANY JUNIORMADRAS FORDI DEN ER:

  • Kemifri
  • Åndbar
  • Økologisk
  • Allergivenlig
  • Fri for afgassende kemikalier
Læs mere

HVILKEN MADRAS ANBEFALES TIL BØRN?

Vi anbefaler at du vælger en juniormadras, som ikke indeholder sundhedsskadelig kemi og som er allergivenlig for barnet at sove på. Hvilket langt fra er tilfældet, for mange af de madrasser du kan finde på markedet i dag. Ofte er juniormadrasser fyldt med polyester og syntetiske skummaterialer - som memory foam - der indeholder en masse skadelige kemikalier, der afgasser, mens dit barn sover på madrassen og som barnet dermed vil indånde.

Børn skal sove på en madras der støtter deres små kroppe optimalt og som yder en god komfort. Madrassen skal være fast og ikke for blød. Alle juniormadrasser fra Cocoon lever op til alle gældende anbefalinger på området og er derudover fremstillet i rene naturmaterialer uden syntetiske fyldningsstoffer. Du finder vores juniormadrasser med kapok - og naturlatex fyld. 

Kvaliteten i vores juniormadrasser er virkelig høj og du får en madras med en rigtig god holdbarhed. Kvalitet, kemifrihed og komfort er tre rigtig vigtige parametre at holde øje med, når du skal vælge en juniormadras til dit barn. Børn tilbringer mange timer af døgnet på at sove og det er i søvnen at børnene vokser mest, fordøjer dagens indtryk og lader op til den kommende dag. Så en god nattesøvn er altså altafgørende for dit barns sundhed og trivsel.

 

HVORNÅR SKIFTER MAN TIL JUNIORSENG?

Det er ret individuelt, hvornår det enkelte barn er parat til at komme over i en juniorseng. Det kan både være når barnet er for stort til at sove nede i babysengen og når det får søvnen forstyrret ved hele tiden at ramme ind i babysengens sider under søvnen. Dermed er der behov for ekstra bevægelsesplads til barnet. Husk at små børn ofte bevæger sig meget mere i søvnen end voksne.

I mange familier sker der en naturlig udskiftning i behovet for sengepladser, når mindre søskende melder deres ankomst og de derfor skal overtage babysengen.

Hvor længe man bruger en juniorseng afhænger både af barnets størrelse og målene på den juniorseng I har valgt. Flere juniorsenge er lavet med udtræk, så de kan vokse i takt med barnet og på den måde bruges i en del år. Hvis du vælger en juniorseng med udtræk, har vi tillægsmadrasser klar i alle mål til de mest anvendte senge.

 

HVAD ER MÅLENE PÅ EN JUNIOR MADRAS

En juniormadras er den madras barnet bruger mellem babymadras og voksenmadras. Derfor ligger den størrelsesmæssigt også lige mellem de to. Der findes juniormadrasser i en del forskellige mål, som passer til både standard babysenge og juniorsenge fra bl.a. Stokke og Sebra. De fleste juniorsenge er mellem 140–160 cm lange og 70–90 cm brede. Særligt populær er målene 70x140 cm og 70x160 cm som er de mest anvendte juniormadrasser. Du skal vælge den størrelse junior madras, som passer til dit barns seng, så der ikke opstår en revne hverken i siderne eller hovedenden, hvor sengerammen ikke er dækket af madrassen.

Så der findes ikke et simpelt svar på, hvor stor en junior madras er. Det afhænger helt af hvilken seng I vælger til jeres barn og så skal vi nok sørge for, at have en Cocoon Company juniorsengsmadras klar som passer dertil.

 

HVOR TYK SKAL EN MADRAS TIL BØRN VÆRE?

En juniormadras skal gerne være 8-10 cm tyk, for at kunne støtte dit barns krop optimalt. Vælger du for tynd og blød en madras, vil barnet kunne mærke sengerammen under madrassen og dermed ikke ligge særlig komfortabelt. Vores Cocoon Company junior madrasser er skabt ud fra den anbefalede fasthed og tykkelse. Vær opmærksom på, at en børnemadras ikke skal være lige så tyk som voksnes. Mere end 10 cm vil få madrassen til at nå for højt op over sengens kanter. Samt at et barn langt fra vejer lige så mange kilo som en voksen, så der skal ikke samme mængde fyld til, for at opnå komfort.

 

KAN EN JUNIORMADRAS VASKES?

Det er ikke muligt at vaske en juniormadras i vaskemaskinen. Vi anbefaler i stedet pletvask af betrækket, hvis uheldet skulle være ude. Sørg for at madrassen er helt tør, før du atter redder sengen. Det kan næsten ikke undgås at der engang imellem sker uheld i en børneseng. Det kan både være fra bleen, men også når barnet er sygt. Mange børn vil i den tid hvor de sover i juniorseng, blive blefrie om natten og dermed have en periode hvor de øver sig. Derfor kan det være en god ide med et junior vådliggerlagen i sengen. For nogle børn tager det nogle år, før de ikke længere tisser i sengen om natten, mens det for andre nærmest sker fra dag til dag. Begge dele er helt normalt og uanset hvordan dit barn klarer overgangen, så har vi et åndbart vådliggerlagen der passer i størrelsen til jeres juniormadras.

Hvis du ønsker at beskytte madrassen mod uheld og for nemmere mulighed for vask, vil vi anbefale vores kapok junior rullemadrasser. De kan vaskes i maskinen på op til 60 grader, så du nemt kan få sengen klar igen.

 

KAN MAN GENBRUGE MADRAS TIL BØRN?

Generelt anbefales det ikke, at madrasser går i arv mellem flere børn. Madrassen vil tage form af det tidligere barn som har sovet på den, samtidig med at der kan gemme sig en del bakterier og allergener i madrassen. Sidstnævnte skal du særligt tage i betragtning, hvis madrassen kommer fra et andet hjem, hvor juniorsengen er købt brugt og der medfølger en brugt madras. Her vil vi til enhver tid anbefale, at du køber en ny madras til den brugte seng.

 

Se vores fulde sortiment af naturlige og kemifrie madrasser til hele familien. 

 

Brug for hjælp?

Hvis du har brug for hjælp til, at få valgt den helt rigtige dyne til dit sovemiljø, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe dig - skriv til os via vores kontaktformular.

Hvis du gerne vil mærke dynerne før du beslutter dig, kan du også besøge vores butik i hjertet af København på Guldbergsgade 29C, 2200 København N.