Filter

Kapok Topmadrasser

Kapok er det materiale som startede hele ideen til vores familievirksomhed Cocoon Company. Derfor er vi også utrolig stolte over den serie af topmadrasser i kapok du finder her på siden, som vi mener er blandt verdens absolut bedste. Du får et 100% rent og økologisk naturprodukt. Vi anvender ingen former for skadelig kemi, pesticider eller kunstmaterialer til vores sovemiljøer.

Kapok er verdens letteste naturfiber, ja faktisk er den hele 8 gange lettere end bomuld. Den lette fiber består af 80% hulrum og det er disse hulrum, der er kilden til den fantastiske oplevelse det er, at sove med kapok.

Kapok er nemlig usædvanligt åndbart og hjælper din krop til, at holde en stabil temperatur hele natten igennem. Samtidig er fiberen i topmadrasserne også hydrofobisk. Det betyder at den er vandafvisende. 

I praksis medvirker det til, at den sved din krop naturligt udskiller i løbet af natten, bliver ledt væk fra din krop, så du ikke længere vågner pga. natlige svedeture. Vores kapok topmadrasser giver dig en bedre nattesøvn og en bedre livskvalitet.

Læs mere

Vælg en kapok topmadras

Hvis du døjer med, at have det for varmt om natten eller generelt bare ønsker at forbedre din nattesøvn, skal du overveje at tilføje en topmadras i kapok til din seng. Mange overser nemlig vigtigheden af, at sove på et åndbart og temperaturregulerende underlag. Hvis du i dag sover på en almindelig skummadras, uanset om det er som en del af en boxmadras eller kontinentalseng, så er den som udgangspunkt ikke særlig åndbar eller allergivenlig for dig at sove på.

Hvis du så tilmed ofte sveder om natten, bør du prøve en af vores topmadrasser med kapokfyld. Det vil flytte din nattesøvn til nye højder. Vi vil derfor gerne opfordre til, at du vælger en åndbar og naturlig topmadras til din seng. Egenskaberne i de naturmaterialer vi anvender, vil understøtte din søvn langt bedre og på en måde, som syntetiske materialer aldrig vil kunne hamle op med.

Din krop udskiller helt naturligt en masse varme og sved om natten og de omgivelser du sover i, skal hjælpe dig til at den varme slipper væk så du ikke bliver overophedet og begynder at svede. Kapok er enestående til at regulere sved og varme omkring dig når du sover. 

Læs mere om kapok.

 

Allergivenlig topmadras

Vores topmadrasser med den økologiske kapokfyld vi anvender, er blandt de mest allergivenlige og naturlige topmadrasser i verden. Kapok indeholder en naturlig bitterhed der gør, at husstøvmider og andet utøj ikke trives i madrassen. Derfor er den særligt velegnet til dig med allergi, som søger et rent og naturligt produkt.

 

Hvordan bruger jeg en kapok topmadras?

Du kan placere vores kapok topmadras ovenpå den madras du allerede har derhjemme eller du kan købe en af vores fantastiske kapok madrasser eller naturlatex madrasser. Vi producerer alle vores topmadrasser i standardmål, som passer til de fleste senge. 

Har du behov for, at få lavet en kapok topmadras i specialmål, er du meget velkommen til at kontakte os så hjælper vi dig gerne.

 

Hvordan føles en kapok topmadras?

Vores kapok topmadrasser er fyldt godt op med kapok og hører derfor til blandt de mere faste og hårde topmadrasser. Det giver dig et ergonomisk underlag for din krop at sove på. Selvom topmadrassen i sig selv føles fast, vil den altid eftergive noget af blødheden fra din underliggende madras, så du opnår den optimale sovekomfort.

Leder du efter en topmadras, der ikke er helt så hård?
Se vores udvalg af naturlatex topmadrasser

Vi syr bevidst vores topmadrasser med kapokfyld lidt kortere end din seng måler, fordi den retter sig ud efter at du har sovet på den i noget tid.

Kapok er et organisk materiale som hele tiden arbejder sammen med din krop. For at passe bedst muligt på din topmadras i kapok er det derfor en god ide, at du engang imellem vender og drejer topmadrassen ift. skift af sengetøj. Masser også gerne topmadrassen udefra og ind mod midten, så fibrene bliver skubbet rundt og der ikke dannes en fordybning midt på madrassen.

 

Se vores fulde sortiment af naturlige og kemifrie topmadrasser

 

Brug for hjælp?

Hvis du har brug for hjælp til, at få valgt den helt rigtige topmadras til dit sovemiljø, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe dig - skriv til os via vores kontaktformular.

Hvis du gerne vil mærke topmadrasserne før du beslutter dig, kan du også besøge vores butik i hjertet af København på Guldbergsgade 29C, 2200 København N.