Ombytning & retur

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på vores hjemmeside. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du skal, hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret sende en mail til shop@cocooncompany.dk, hvori du giver udtrykkelig besked om, at du ønsker at fortryde købet, eller dele af købet. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked (se ovenstående: "ikke afhentet pakke").

Køb i vores fysiske butik i København
Der gives ikke penge retur på varer købt i vores fysiske butik Cocoon Concept Store i København, men varer kan returneres og ombyttes til et tilgodebevis. Ombytning kan alene ske i butikken mod forevisning af original kvittering og indenfor 14 dage.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Du skal dog være opmærksom på at rabatten på et pakketilbud forudsætter købet af hele pakken. Skulle du derfor ønske at fortryde købet af et produkt fra en startpakke eller bundle vil den tilhørende rabat, givet på pakketilbuddet, derfor ikke længere være gældende. Den pågældende rabat, der blev givet på pakken ved ordreafgivelse, fratrækkes derfor returbeløbet ved refunderingen. Bemærk også, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder dele af dit køb.

Ombytning
Ved ombytning skal du lave en ny ordre og sende den gamle ordre retur. Vi håndterer din returforsendelse så hurtigt vi kan og tilbagefører købsbeløbet jf. vores returbetingelser.

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Du er som afsender ansvarlig for tilstrækkelig og forsvarlig emballering samt mærkning med én (og kun én label) fyldestgørende label på pakken.

Du kan købe din GLS returlabel på: send.gls.dk. Her kan du nemt og enkelt booke din pakke med GLS. Her kan du betale med betalingskort eller MobilePay. Her vil du få en QR kode, som du kan tage med til din GLS pakkeshop. GLS pakkeshoppen printer labelen for dig – så du behøver ikke have en printer.

Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for:

  • Varer større end 300 cm (omkreds + længde) og 20 kg. Disse vil også være leveret med fragtmand. 

Ønsker du at returnere et produkt, der ikke kan returneres med normal post, kontakt da vores kundeservice på shop@cocooncompany.dk og hør omkring andre muligheder. 

Ingen fortrydelsesret
Disse produkter kan ikke fortrydes:

  • Varer, som er fremstillet efter kundens specifikationer eller hvor produktet har fået et tydeligt personligt præg f.eks specialsyede kapok produkter.
  • Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt. For eksempel æteriske olier. For disse varer gælder fortrydelsesretten kun, hvis den originale emballage er ubrudt.
  • Reducér spild varer, hvor kunden har accepteret at produktet har en fejl. 

Varens stand, når du sender den retur
Vær opmærksom på at vi, af hensyn til vores andre kunder, stiller krav til returnering af varer. Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Det kan være i tilfælde hvor produkterne bærer præg af at have været brugt eller blot udpakket i et rum med støv, husdyr eller røg, hvor det anskues at produktet ikke vil kunne sælges videre til en anden kunde. Pak i stedet varen forsigtig ned i en kasse, der er stor nok, så varen ikke bliver krøllet. Originale mærkater må ikke tages af, såfremt varen skal sendes retur. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
 
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet. Ved betaling med betalingskort går der kun få dage, før du modtager dine penge. Hvis du betaler via bankoverførsel, faktura eller igennem en af vores delbetalingsløsninger, kan der dog gå op til 30 dage, før pengene fremgår af din konto. Der kan gå op til 10 hverdage, før din returnering indgår på vores lager, retursagen er afsluttet og beløbet refunderet. Der tages forbehold for at der kan være længere behandlingstid i forbindelse med ferieperioder og helligdage. 
 
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:
Cocoon Company ApS
Att: Kundeservice
Erhvervsparken 1
8882 Faarvang
Danmark
 
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse. Dette skal ske mod forudgående aftale med kundeservice på tlf. 40491149 eller mail shop@cocooncompany.dk.

Ikke afhentet pakke
Har du ikke afhentet din pakke i pakkeshoppen i den givne tidsfrist (se ovenstående "levering til pakkeshop") bliver pakken returneret til Cocoon's varelager. Herefter forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr svarende til vores faktiske udgifter i forbindelse med GLS's transport af pakken. Ønskes ordren herefter annulleret iht. fortrydelsesretten, vil der blive fratrukket et gebyr på DKK 99,- svarende til de fragtomkostninger, det har kostet at modtage en uafhentet pakke retur i DK.

I de tilfælde, hvor en forbruger ikke afhenter pakken i pakkeshoppen, og den derfor kommer retur uafhentet, er det vigtigt at være opmærksom på, at dette ikke kan betragtes som en fortrydelse af købet. En fortrydelse af købet kan kun ske, ved at du giver udtrykkelig besked om, at du ønsker at fortryde. Du kan derfor, som udgangspunkt, ikke fortryde, alene ved at undlade at modtage pakken.

Ønsker du at få fremsendt pakken igen, opkræves der ikke et gebyr for returneringen af pakken. I stedet kan pakken genfremsendes til normalt fragtgebyr jf. ovenstående prisliste. 

 

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Du skal som forbruger reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen.

Har du et produkt du gerne vil reklamere over, beder vi dig sende en mail til shop@cocooncompany.dk med billeder af produktet og problemet, og med en detaljeret beskrivelse af reklamationen. Sammen finder vi ud af om vi kan godkende reklamationen uden at se varen fysisk, eller om vi har behov for at få varen retur og vurdere problemet fysisk. Er reklamationen berettiget, eller har vi behov for at få varen sendt retur til vurdering, fremsender vi en returlabel, som du kan bruge til at sende varen retur.

Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, så varen ikke kan beskades igennem transport. Du er som afsender ansvarlig for tilstrækkelig og forsvarlig emballering samt at pakken kun afsendes med én label på pakken. Husk også at få en kvittering for afsendelse af varen i tilfælde af at pakken skulle forsvinde hos transportøren.