Historien om Cocoon Company

Idéen bag familievirksomheden Cocoon Company startede i 2011 med et ønske om at skabe en grønnere verden ved at udvikle 100% naturlige og allergivenlige produkter med fokus på økologiske og naturlige materialer og et godt sovemiljø.

Historien om Cocoon Company startede dog længe før år 2011. Nærmere specifikt helt tilbage fra da vores yngste søn, Phillip, var lille. Som mange andre børn, var Phillip et varmt barn, og han vågnede ofte flere gange om natten varm og fugtig. Vi prøvede alle de traditionelle soveprodukter, som dun, fjer og skum, men lige lidt hjalp det. I vores søgen efter alternative materialer faldt vi over naturfiberen kapok, som er fantastisk til at regulere varme og fugt. Det er igennem udviklingen af disse kapokprodukter, at vi fandt løsningen for vores søn, men også ønsket om at skabe de bedste og mest naturlige soveprodukter for andre, så også de kunne opnå en perfekt nattesøvn.

Siden da er vores sortiment vokset med flere kapokprodukter, en uldserie, produkter med majsfiber og nu også en vaskeserie. Vi arbejder løbende på at udvikle de bedste og mest naturlige produkter til gavn for både naturen og vores kunder.

Vi håber, at du får stor glæde af dit økologiske Cocoon produkt.

De bedste hilsner Martin, Torben, Phillip & Jane


Vores vision

At yde et betydeligt bidrag til befolkningens brug af rene naturlige resourcer, og derigennem forbedre menneskers helbred og sundhed og videre styrke klodens klima og miljø.

Vores mission

At Cocoon Company gennem nye og innovative forretningsmodeller samt ansvarsbevidst sourcing er i stand til at udvikle sundhedsfremmende og miljøbevidste produkter, der skaber resultater i verdensklasse.


Med respekt for naturen

Hos Cocoon Company går vi meget op i at være så naturlige som muligt. Det gør vi blandt andet ved at vælge vores råvarer med største omhu. Vi vælger råvarer, der er dyrket naturligt og uden brug af pesticider, og som er høstet på en ansvarlig måde.

Vi forsøger at optimere brugen af naturens ressourcer bedst muligt, hvilket b.la. bliver afspejlet i vores produktserie Amazing Maize. Serien er fremstillet af en plantebaseret majsfiber, som er 100% bionedbrydelig, produceret af en 100% genanvendelig ressource og som er CO2 neutral.

Det er ikke kun vigtigt for os at vores produkter er lavet af naturlige og økologiske materialer, men også at de bliver produceret på en ansvarlig måde. Derfor er vores produktion også SA8000 certificeret, hvilket betyder at produktionsmedarbejderne bliver behandlet ordentligt og arbejder under gode og sikre forhold.

Siden 2018 har vi reduceret brugen af plastik med 80%. Vi bruger udelukkende tape af genbrugspapir med naturgummi, og som det nyeste tiltag har vi standardiseret alle vores kasser, så de kan blive genbrugt igen og igen. Gennem disse tiltag er det lykkedes os at nedbringe vores emballage betragteligt, til gavn for miljøet.


Bedre end standarden

Vi kan alle gøre mere for miljøet, og vi har alle et ansvar. Hos Cocoon tager vi ansvar og går gerne forrest. Vores egne krav til råmaterialer, emballage og produktion er langt højere end hvad eksisterende certificeringer kræver i dag, da mange certificeringer desværre ikke garanterer et 100% økologisk og kemifrit produkt.

Det er ikke kun vigtigt at bomuldsfiberen er dyrket økologisk uden brug af pesticider, men også at forarbejdningen af bomulds-fiberen og metervaren ikke inkluderer kemikalier.  Vi ønsker et 100% naturligt og kemifrit produkt, som ikke indeholder spor af kemiske tilsætningsstoffer eller syntetiske materialer.