En fortælling om økologi og allergivenlighed til storfamiliens søvn

En fortælling om økologi og allergivenlighed til storfamiliens søvn

Lea og Mikkel Hvidt Kessler

En fortælling om økologi og allergivenlighed til storfamiliens søvn

Vi har været så heldige, at komme i kontakt med Lea Hvidt Kessler, som netop har født sit fjerde barn. En lille pige, Dakota, der skal sove i kemifrie omgivelser i vores smukke Rose rattan vugge. Lea er til dagligt selvstændig digital kreatør og netop debuterende romanforfatter. Hun er gift med den tidligere professionelle bokser Mikkel Kessler og parret har valgt en livsstil hvor sundhed, økologi og naturlige materialer vægtes højt.

Vi faldt i snak med parret i vores butik på Guldbergsgade i København, dengang Dakota stadig var i maven, omkring det med at vælge en økologisk livsstil for hele familien. Lea og Mikkel er med den senest ankomne, nu forældre til en stor børneflok på fire børn og vi har fået lov til at fortælle lidt om deres måde at leve på, hvordan de sikrer en sund opvækst for børneflokken og særligt hvad de er opmærksomme på, når det kommer til familiens søvn.
 

Økologi i hverdagen

Lea og Mikkel har været bevidste omkring økologi i mange år. Hjemme hos dem er økologi en naturlig del af dagligdagen, og de stræber efter at vælge økologiske produkter til alt lige fra mad og rengøring, til hudpleje og tøj. Børnene går på Rudolf Steiner institutioner, som også er 100% økologiske og familien har taget et bevidst valg om at leve i harmoni med naturen, for at sikre en sundere hverdag for dem alle.
 

Kemifrihed og søvn

En vigtig del af deres livsstil er en bevidst indsats for at sikre et kemifrit og sundt indeklima - særligt i deres soveværelser. Lea fortæller, at de altid har prioriteret økologiske og kemifri madrasser og dyner til både deres børn og sig selv. Søvn er en essentiel del af deres liv, og som de ser det, skal det, man sover i, være lige så sundt som det, man spiser. Det var derfor et naturligt valg for dem at vælge soveprodukter fra Cocoon Company, fordi vi kunne tilbyde dem rene produkter til hele familien, med hensyntagen til det enkelte barns og voksnes behov.
 

Valget af økologiske soveprodukter til den lille ny

Da Lea og Mikkel ventede deres fjerde barn, faldt Lea over vores Cocoon Rose vugge via en annonce på Instagram. Det gav anledning til parrets tidligere omtalte besøg i vores butik. Det lille nye familiemedlem skulle naturligvis sove i kemifrie og økologiske omgivelser, ligesom resten af familien. Valget faldt på den smukke vugge i naturlige materialer, med tilhørende kapok madras, som både er åndbar og allergivenlig.
 

Mht. valget af dyne til Dakota, svarer Lea:

 ”Vi har valgt at gå med alle fire typer dyner fra Cocoon Company til hende, fordi en baby sover ekstremt meget og i forskellige temperaturer og miljøer hele året rundt. Hun starter med at sove udenfor i ulddynen i barnevognen for at holde hende ekstra varm i vinterkulden og så bruger vi enten kapok- eller majsdynen indendøre. Majs fiber dynen er særligt god lige nu, fordi den er nem at vaske. Der sker mange uheld i dynen og den er med rundt allevegne. Til forår og sommer, vil vi tage silkedynen i brug”.

Nyfødte børn kan ikke selv regulere deres kropstemperatur og har derfor brug for de rette materialer udefra, for at hjælpe dem til at blive holdt varme og tørre for sved. Som Lea skriver, sover små børn ofte i forskellige miljøer både inde som ude, og der kan være behov for løbende at skifte mellem de egenskaber, dynens materialer kan tilbyde jer.
 

Allergivenligt og uden kemi til børnene

De 3 store børn Romeo på 11 år, Rosa-Lia på 9 år og Helios på 5 år har også alle fået nye dyner. Og også her har der været overvejelser på spil, ift. hvad børn i forskellige aldre har af behov i søvnen. Ikke alle børn er ens og der kan være individuelle behov at tage højde for, når der vælges dyner til børn. Det kan være at barnet sveder eller let bliver kold om natten, det kan være barnet har allergier der skal tages højde for. Og hvis barnet endnu ikke er helt tør om natten, er det også vigtigt at materialet er praktisk og nemt at vedligeholde i hverdagen.

Mikkel og Lea er endt med at vælge vores populære kapok dyner til de tre store børn. Lea fortæller omkring valget af kapokdyner til børnene:

“De tre store børn sover i kapok dyner. Det gør de fordi de er 100% naturlige og økologiske uden skadelige stoffer. Det giver mig en ro at de er temperaturregulerende, så jeg ved de ikke sveder eller fryser om natten. De kan godt lide der er lidt tyngde i dem og jeg synes de er super gode fordi de ikke kræver meget vask og vedligehold”.
 

Komfort og funktionalitet til de voksne

Lea og Mikkel har også valgt at udskifte deres egne dyner, til nye, økologiske Cocoon Company dyner. Parret besøgte vores butik i København og fik rig mulighed for at mærke de forskellige kvaliteter, og faldt straks for vores lette og åndbare silkedyner til sommermånederne. Til de kolde måneder har de valgt vores dyner med majsfyld, som er mere fyldige og varme end silken og samtidig lette at vedligeholde og vaske. Et praktisk behov der også skal tænkes på, så længe der er børn som sover i forældrenes senge.
 

Materialernes betydning for nattesøvnen

Selvom familien allerede har prioriteret naturlige materialer og økologi i mange år, har der stadig været et par aha-oplevelser undervejs, i vores møde med dem. Særligt i forhold til hvor mange forskellige naturmaterialer der findes til soveprodukter og hvordan vores valg af materialer påvirker kvaliteten af vores nattesøvn. Samt hvordan materialerne bidrager til at regulere vores kropstemperatur når vi sover og vores risiko for udvikling af allergier – et aspekt, der særligt har været vigtigt efter der kom børn i huset.

Mikkel, som har haft en lang og succesfuld sportskarriere som bokser, har altid været opmærksom på vigtigheden af søvn. For en eliteatlet som ham er restitutionen essentiel for at kunne præstere på højeste niveau. Lea fortæller, at søvnen har været en vigtig del af Mikkels træningsprogram og kostplaner – og at det er noget, de begge har prioriteret lige så meget som træning og ernæring i deres liv.
 

Bedre søvn til hele familien Hvidt Kessler, dig og mig

Mange forbinder ved første indskydelse primært økologi med fødevarer. Men som vi har hørt fra Lea og Mikkel, er der mange andre områder af din hverdag, hvor du kan prioritere at leve mere økologisk. Du bruger ca. 1/3 af dit liv på at sove, derfor er sovemiljøet et oplagt sted at investere i økologi, sundhed og velvære. Vi bruger snildt flere hundrede tusind kroner på en ny bil. Men til sammenligning kan det synes som mange penge at bruge 50.000kr på en ny seng. Men hvis du tænker over mængden af tid du bruger i de 2 miljøer og hvor stor betydning det kan have for din nattesøvn og sundhed, at sove godt om natten, så er der vidst ingen tvivl om hvor vi gør klogt i at investere.

Ved at sove godt og i kemifrie omgivelser ved man, at du kan reducere risikoen for at udvikle en lang række sygdomme og allergier. Desuden fungerer din hjerne og krop generelt bare bedre, når du får 7-8 timers søvn hver nat. Selvom man ikke er elitesports udøver, som Mikkel Kessler, så har søvnen en afgørende rolle for vores alles velbefindende. Så hvis du har mod på, at gøre en ny del af din families hverdag økologisk, her i det nye år, så er jeres sovemiljø et oplagt sted at kigge efter i sømmene.

Ligesom vi har hjulpet Lea og Mikkel med at skabe et nyt, kemifrit sovemiljø til hele familien, står vi klar med professionel og nærværende rådgivning, så vi sammen kan få skabt et økologisk og kemifrit sovemiljø til dig og din familie.

Blog kommentarer
Kommenter på indlægget