Forskellen mellem hovedpuder i naturlatex og memory foam

Tilbage til oversigten
oprettet d. Kommenter på indlægget
Forskellen mellem hovedpuder i naturlatex og memory foam

Forskellen mellem hovedpuder i naturlatex og memory foam

Når du skal købe en ny hovedpude, er der overordnet ét vigtigt valg du skal starte med at træffe: Skal din hovedpude være af syntetiske eller naturlige materialer?

Nu tænker du måske over, hvad det skal betyde. Du vil jo sikkert bare gerne have den bedste hovedpude. Men hvad er egentlig ”bedst”, når det kommer til hovedpuder?

I dette blogindlæg stiller vi skarpt på forskellen mellem naturlatex og memory foam som fyld i din hovedpude.

Er memory foam godt?

Hovedpuder med memoryskum finder med eksploderende fart vej til danskernes skønhedssøvn og er hurtigt blevet blandt de mest populære puder. Men hvad er memory foam egentlig? Lad os se nærmere på det i det følgende.

 

Historien bag og udbredelsen i dag

Udbredelsen af memory foam er enorm, og der bliver ført en benhård markedsføring af det stød aflastende materiale, som oprindeligt blev udviklet af NASA tilbage i 1970’erne. Skummet er siden dets opfindelse blevet populært at bruge til hovedpuder og madrasser, fordi det tilpasser sig det tryk, det udsættes for og vender tilbage til sin oprindelige form, når trykket fjernes igen. Retorikken omkring materialet i dag indeholder ord som: overlegen komfort, rendyrket luksus og bedst i test.

Vi vælger dog at se på nogle andre parametre, og vores oplevelse af, om memoryskum er godt eller ej, tager derfor sit afsæt i materialerne og miljøbelastningen. Vi starter med at fortælle lidt om, hvad memory foam egentlig er lavet af: Memoryskum består af plastmaterialet polyurethan, som fremstilles ved at man blander forskellige oliebaserede råstoffer og kemikalier. Det er således et 100% kemisk materiale, der koster miljøet dyrt at fremstille. Det globale marked for polyurethan var i 2021 på 24,7 millioner tons og forventes at nå 29 millioner tons i 2029. Det er tal, der giver anledning til bekymring.

 

Sådan fremstilles memory foam

Man blander polyurethan med en lang række kemiske blandingsstoffer for at få den bløde skum, du måske allerede kender fornemmelsen af. På ingredienslisten over kemikalier kan bl.a. nævnes:

Polyvinylchlorid (PVC): Delvist udvundet af klor fra almindeligt bordsalt, frem for gas og olie, hvilket isoleret set er positivt, da salt er en uudtømmelig ressource. Men klor giver en udfordring, når materialet skal destrueres igen, da der ved forbrænding dannes saltsyre, der bidrager til syreregn. Derfor skal røggassen deponeres som farligt affald.

Formaldehyd: Bruges til at forhindre vækst af bakterier i materialet. Det er en giftig gasart, der kan give irritation i luftveje og øjne. Formaldehyd fremgår af Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og kan være både allergi- og kræftfremkaldende. .

Borsyre: Bliver brugt i madrasser som flammehæmmer. Borsyre har vist sig at være hormonforstyrrende og kan have indvirkning på vores evne til at reproducere os.

Antimon: Metal, der bl.a. bruges i farvestoffer til indfarvning af tekstiler og som flammehæmmer. Stoffet har vist sig at være forstyrrende for vores reproduktion, nervesystem og hjerne.

Alle disse kemikalier er stadig til stede i materialet, når puden finder vej hjem til dit soveværelse. Kemikalierne (de såkaldte VOC’er – Volatile Organic Compounds), frigives fra hovedpuden ved en proces, der kaldes afgasning. Når du lægger dig på puden, vil din vægt presse gasserne ud af pudens hulrum og opvarmningen fra din kropsvarme vil få gasarterne til at frigives til den luft, du indånder, mens du sover.

Prikken over i’et er, at polyurethan også er svært at genanvende, fordi den kemiske struktur ikke umiddelbart lader materialet smelte om til nye produkter, som man ellers kan med mange andre plastmaterialer. Derfor ender der hvert år tonsvis af polyurethan-produkter på lossepladserne, som vi ikke kan komme af med. Det bidrager til et stigende affaldsproblem og en produktionsvej med stor miljø- og sundhedsmæssig påvirkning.

Med det in mente kan du tænke over, om en memory foam hovedpude er en, du vil byde indenfor i dit hjem. Særligt hvis der findes et naturligt og sundere alternativ i naturlatex.

 

Hvorfor er naturlatex godt?

Ved at vælge ren naturlatex får du et sundt og kemifrit alternativ til de kunstige plastikmaterialer. 

Vores hovedpude i naturlatex må være noget nær verdens bedste hovedpude. Vi kombinerer i hvert fald det bedste fra flere verdener. Du får den støttende komfort og følelse, du måske kender fra memory foam, samtidig med at den ikke indeholder alle kemikalierne. Naturlatex er skabt til at ventilere, så du får høj åndbarhed og luftighed både fra naturlatexen og den uld eller kapok, som er tilsat. Samtidig er naturlatex allergivenligt. Husstøvmider, bakterier og skimmel trives nemlig ikke i materialet. Materialerne i sig selv indeholder heller ikke astma- eller allergifremkaldende stoffer.

Den naturlatex, vi bruger her hos Cocoon, er GOLS-certificeret. Det betyder, at du er garanteret en naturlatex hovedpude, der er 100% fri for tilsætningsstoffer. Lige fra det inderste fyld, til det yderste betræk omkring puden. Betrækket omkring vores naturlatex puder består af en metervare i certificeret økologisk bomuld, der er fuldstændig fri for skadelig kemi. Produktionen af økologisk bomuld er langt mere skånsomt for miljø og mennesker, fordi der samlet set udledes 94% mindre drivhusgasser end ved konventionel bomuldsproduktion. Det er bare én af grundene til, at vi altid vælger økologi til vores materialer. Her kan man for alvor tale om, at noget skulle være ”rendyrket”.

 

Memoryskum holder på varmen

Hvis du hører til dem, der har det varmt om natten, bør du gå udenom memory foam i dit sovemiljø. Skummet er kendt for, at det ikke kan lede varmen væk fra din krop, når du sover. Det bevirker, at du kommer til at svede og måske får din søvn forstyrret, fordi du vågner med en våd hovedpude.

For at løse problemet med sved ved brug af memory foam, er producenterne begyndt at tilsætte endnu mere kemi i form af kølende gel og syntetiske materialer i det ydre betræk, der skulle føles køligere på overfladen. Men problemet ligger grundlæggende i den manglende åndbarhed i materialet. Kølegelen og det syntetiske betræk vil også blive varmet op af din kropsvarme, og så er du lige vidt. Så selvom hovedpuden måske føles kølig, lige når du går i seng, er det altså en kortvarig ”fornøjelse”.

 

Naturlatex er åndbart

Naturlatex er et af de mest åndbare materialer, du kan finde til hovedpuder, og er velegnet til dig, der gerne både vil undgå unødig kemi og helst vil slippe for de svedige nætter. Naturlatex hjælper dig til at bevare en stabil kropstemperatur hele natten igennem.

Vores økologiske naturlatex er bionedbrydeligt og indeholder ingen miljø- eller sundhedsskadelige stoffer. Du vil opleve en helt anderledes ren og naturlig nattesøvn, hvor der ikke afgives giftige gasarter til luften, og hvor din krop får lov at ånde, når du sover. Varme og sved kan transporteres væk fra materialet, så du ikke vågner på en våd hovedpude. For at skabe endnu mere åndbarhed og luftighed i vores naturlatex hovedpuder, har vi tilsat uld og kapok til fyldmaterialet.

Er du blevet nysgerrig på vores økologiske naturlatex hovedpuder? Så læs mere om vores naturlatex hovedpude

 

Hvis vores blogindlæg har givet anledning til spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.


 

Blog kommentarer
Kommenter på indlægget