Babymadras guide
Undgå kemi, når du vælger babymadras
Står der en familieforøgelse for døren? Og bliver din indkøbsliste til baby længere og længere? Du har sikkert allerede skrevet “babymadras” på indkøbslisten. Men det kan være noget af en jungle at finde frem til den perfekte babymadras, når der findes så mange forskellige muligheder på markedet. Samtidig kan du stå med en masse ubesvarede spørgsmål: Hvor blød skal en babymadras være? Hvordan undgår du et fladt baghoved? Må du købe en brugt babymadras? Hvordan vælger jeg den bedste babymadras?
I dette blogindlæg svarer vi på de spørgsmål, som kan opstå i jagten på at finde den perfekte madras til din baby. Guiden er både til dig, der ønsker et hurtigt overblik, og dig, der gerne vil læse ind i alle aspekter af dit barns sovemiljø.
Hvordan vælger du den bedste babymadras?
Babymadrasser er typisk ikke det produkt, som kommende forældre lægger mest energi i at undersøge, når de skal indrette babyværelset. Men valget af babymadrasser er faktisk meget vigtigere, end du måske lige går og tror – og en af de vigtigste overvejelser bør klart være, om madrassen indeholder nogle former for kemi. For hvad kan der egentligt gemme sig af kemi i en babymadras?
Desværre kan du blive slemt overrasket over, hvad der egentlig er tilladt for producenter at putte i madrasserne til vores mindste. Der findes efterhånden en del forskellige mærker af madrasser og et hav af materialer og tilbehør at vælge imellem. Men hvad er det lige, du skal være særligt opmærksom på, når du står og skal købe en babymadras?
OEKO-TEX- OG GOTS CERTIFICERINGER
De fleste vælger at kigge efter certificeringer som OEKO-TEX eller GOTS for at føle sig mere sikre i deres valg. Selvom mange virksomheder i dag sælger deres produkter med beskrivelser som: ”OEKO-TEX er din sikkerhed for, at produktet er fri for skadelige kemi” så er en OEKO-TEX certificering desværre ikke en 100% garanti for, at du få et kemifrit produkt mellem hænderne. OEKO-TEX er nemlig en sundhedscertificering, der arbejder med grænseværdier. Det vil sige, at der faktisk godt må være f.eks. syntetiske pesticider i produktet – så længe det er under grænseværdien.
En anden populær certificering blandt producenter er GOTS (Global Organic Textile Standard) certificeringen. I dag er GOTS den mest kendte certificering i verden, når det kommer til kemi i tekstiler. Alligevel er der visse begrænsninger for certificeringen, idet GOTS tillader, at op til 30% af produktets indhold er af ikke-økologisk oprindelse.
TÆNK-TEST AF BABYMADRAS
Tilbage i januar 2021 testede Forbrugerrådet TÆNK en lang række velkendte babymadrasser for deres indhold af kemiske stoffer. TÆNK endte med at mærke flere af madrasserne med en A-kolbe. A-kolben betyder, at produktet er et godt valg, hvis du vil undgå en række problematiske og uønskede kemikalier. Bliv klogere på, hvordan A-B- og C-Kolben adskiller sig fra hinanden HER.
MEN endnu en gang skal du holde høje med grænseværdierne, for kigger du nærmere på en af de testede madrasser med en A-kolbe, så står der også, meget overraskende, at produktet bl.a. indeholder pesticider, flammehæmmere, ftalater og isothiazolioner. Dog kategoriseres disse stoffer under ”tilladte”, da de er under grænseværdierne for, hvad der anses som direkte farligt. Vi kan nok hurtigt blive enige om, at de færreste af os med små børn har lyst til at købe en madras, der indeholder kemi, om end det bare er lidt eller under den “tilladte grænseværdi”.
Hvad indeholder dit barns babymadras?
En ting er hvad, der er inden i en madras – noget andet er det, dit barns hud er i direkte kontakt med. Mange madrasser er lavet med et betræk med polyester, og selvom polyester er et meget almindeligt materiale at bruge til tøjproduktion og madrasser, så er det ikke ensbetydende med, at det er sundt. Polyester er et kemisk fremstillet plastikprodukt, som efterfølgende forarbejdes til et syntetisk stof, som f.eks. bruges til madrasser.
Det er især, når en skummadras med polyesterbetræk udsættes for varme – f.eks. fra et lille bitte menneske – at polyester frigiver skadelige stoffer (f.eks. VOC). Disse afgasninger kan forårsage irriterede luftveje og i værste tilfælde ende med en udvikling af astma eller allergi hos dit barn. Det er oftest i de første leveår, at man udvikler allergi eller astma, og derfor er det også utroligt vigtigt at vælge en kemifri madras fra starten.
Det er alfa og omega at vælge en madras, som kan regulere din babys temperatur, da små børn op til 2-årsalderen ikke har tillært sig evnen til at selvregulere deres temperatur endnu. Derfor er det vigtigt at vælge en madras, der tillader baby og det mindre barn at komme af med varmen. Mange madrasser er lavet af skum, latex eller Memory Foam, som er utroligt varme at sove på, da de overvejende er lavet af syntetiske materialer, hvilket kan skabe et usundt sovemiljø for barnet.
Lad os tage Memory Foam som eksempel. En del madrasser laves af dette skum, selvom det er noget af det værste, som du kan vælge. Det er faktisk det varmeste skum, der findes, og det kan være farligt for din baby af flere årsager. Memory Foam er kendt for at forme sig efter og herved omfavne din krop, så du synker ned i materialet. Dette er uhensigtsmæssige og farligt for det lille barn, som netop er begyndt at kunne vende sig. Det kan i værste tilfælde være svært – hvis ikke umuligt – for barnet at få vendt sig om på ryggen igen, da skummet er så eftergiveligt. I allerværste tilfælde kan barnet ikke vende sig, og med hovedet nede i madrassen kan det medvirke, at barnet ikke kan trække vejret: “Soft mattresses, including those made from memory foam, could create a pocket (or indentation) and increase the chance of rebreathing or suffocation if the infant is placed in or rolls over to the prone [tummy] position.”
Ikke nok med at Memory Foam kan forårsage ovenstående, så er det også et af de materialer, der er kendt for at afgasse mest om natten og udskille VOCs (Volatile Organic Compounds). Det er altså vigtigt, at man som forældre sætter sig ordentligt ind i de materialer, som babymadrasserne er lavet af, fordi der desværre kan findes meget kemi i de forskellige madrasser på markedet.
Hos Cocoon Company har vi derfor valgt at lave 100% kemifri madrasser. Vores materialer er økologiske, astma- og allergivenlige og har øje for den gode kvalitet og bæredygtighed. Vi har to madrasserier – den første madrasserie indeholder naturmaterialet kapok, og den anden hedder Papilio, og disse madrasser indeholder forskellige madraskerner. I denne serie bruger vi økologisk kokosfiber, GOLS certificeret naturlatex, økologisk merinould og GOLS certificeret bomuld til selve betrækket. Dvs. vores produkter er 100% kemifrie – vi går ikke på kompromis med vores produkter, og materialerne, vi bruger, er nøje udvalgte for deres fantastiske naturlige egenskaber. Det er kort og godt det, der er indeni, der tæller – og derfor har vi udvalgt det bedste af det bedste, så du kan skabe det mest sunde, trygge og kemifrie sovemiljø hos dit barn.
Hvordan undgår du et fladt babyhoved?
Et fladt baghoved er meget normalt blandt babyer, da de jo gerne skal ligge på ryggen, indtil de selv kan rulle om på maven. Babyer bliver næsten altid liggende med hovedet på samme sted, når de bliver lagt, og det er bl.a. pga. stive/stramme nakkemuskler (torticollis). Men et fladt baghoved skyldes ikke kun, at din baby i de første måneder ikke kan vende sig, men madrassen spiller også en væsentlig og ikke mindst vigtig rolle. Hvis madrassen er for blød, kan dette være en medvirkende faktor i forekomsten af et fladt baghoved. Derfor er det klogt at have læst lektien, inden man render ned i den nærmeste babyudstyrsbutik og køber en madras.
Sundhedsstyrelsen anbefaler det, de kalder en ”relativ fast” madras. Mange bliver faktisk overraskede over, hvor fast madrassen egentlig skal være. Den må simpelthen ikke blive for blød, da babys hoved i så fald kan synke for langt ned i madrassen, hvilket resulterer i et fladt baghoved. Med en alt for blød madras kan barnet også risikere at få næsen gravet godt ned i madrassen, når barnet har lært at vende sig. Hos Landsforeningen for Uventet Barnedød i Norge anbefaler man, at madrassen er fast og hård, da en blød madras netop kan skabe dårlige vejrtrækningsforhold, og dermed give øget risiko for vuggedød. En blød madras kan derfor både medvirke til et fladt baghoved og en risikofaktor til vejrtrækningsproblemer for dit barn.
Med udgangspunkt i et sundt, kemifrit og økologisk sovemiljø har vi hos Cocoon Company skabt madrasser med kapok, som alle er allergivenlige, veganske, 100% økologiske og kemifrie med varmeregulerende og fugttransporterende egenskaber. Vores kapokmadrasser er faste, og det kan overraske nogen kunder, hvor fast kapok egentlig er. Men sagen er den, at det er det, der anbefales til babyer og små børn, og det har vi hos Cocoon naturligvis taget udgangspunkt i. Kapok er bare ret fantastisk, hvis vi selv skal sige det!
Må du genbruge babymadrasser?
Det kommer meget andet på, hvor slidt og blød madrassen er. Igen, kan der være risiko for, at det første barn har ligget på en specifik måde, der har formet madrassen ved hovedet, og det er ikke smart for barn nr. 2, der kan risikere at ligge i en ”udformet” madras. Man skal se det lidt som en kageform – dejen bliver den form, som den bages i.
Derudover kan det være madrassen er for blød, hvilket kan betyde, at babys hoved synker ned i madrassen, hvilket øger risikoen for fladt baghoved, men også at barnet bliver kvalt. Derudover er der hele aspektet med bakterier – I drømmer ikke om, hvor mange bakterier, der kan leve inde i en madras. Hvis der har været uheld på madrassen såsom gylp, tis og afføring, så vil der højst sandsynligt være nogle bakterier, der er sluppet helt ned i madrassens kerne, og ligegyldigt hvor meget du skrubber og skurer, så kommer de ikke op. I stedet ligger de inde i madrassen og får sit helt eget liv – og det lyder jo ikke særlig lækkert! Derudover anbefaler man ikke at genbruge madrasser for at mindske risikoen for udvikling af allergi hos de helt små.
Kort og godt: Tænk dig godt om, inden du genbruger en babymadras.
Hvad er de vigtigste egenskaber i en babymadras?
Det er vigtigt for alle mennesker med et sundt og kemifrit sovemiljø, og det får du helt automatisk, hvis du vælger en af Cocoon Companys madrasser. Mange voksne mennesker sveder om natten, men små børn gør faktisk også – og denne varme kan forstærkes ved at barnet ligger på f.eks. en Memory Foam madras. Som tidligere nævnt er Memory Foam en af de varmeste skum, der findes på markedet.
Kapok derimod er et fantastisk naturmateriale, der stammer fra kapoktræet og vokser vildt i Indien. Kapok er netop et suverænt godt valg til de mindste i familien (faktisk til hele familien) grundet en lang række naturlige egenskaber:
- Kapokfiberen er åndbar, temperaturregulerende og fugttransporterende
- Kapok fremstilles helt bæredygtigt og økologisk
Disse elementer gør kapok til det perfekte materiale til både store og små. Kapok er velegnet til små børn, da de endnu ikke har lært at varmeregulere sig selv. Men voksne, der sveder meget om natten, kan også have stor gavn af at vælge en kapokmadras, da den netop hjælper med at regulere temperaturen og sørger for, at der ikke forekommer et fugtigt sovemiljø, da kapokken ikke optager fugt men transporterer det ud gennem sine fibre.
Vores Papilio madrasserie er vores eksklusive serie af madrasser med forskellige madraskerner, som ikke indeholder afgassende stoffer dvs. VOC’er (f.eks. formaldehyd eller dimethylformamid). Som nævnt tidligere består serien udelukkende af forskellige kombinationer af 4 fantastiske og kemifrie materialer: Økologisk kokosfiber, GOLS certificeret naturlatex, økologisk merinould og GOTS certificeret bomuld. Den økologiske og ubehandlede merinould går igen i alle madrasserne, da det er viklet rundt om madraskernen. Merinoulden er temperaturregulerende og det naturlige indhold af lanolin gør ulden modstandsdygtig overfor husstøvmider og bidrager derfor til et allergivenligt sovemiljø.
Vores babymadrasser i Papilio serien er alle faste madrasser, som er ideelt til de helt små. Her kan du vælge imellem en kerne af økologisk kokosfiber – kokosfiberlaget er sammensat af store fibre, som har en masse gennemgående luftkanaler, der giver madrassen utrolig høj åndbarhed. Hvis du ikke er til kokosfiber, så har vi også en babymadras med 100% økologisk naturlatex, som er en anelse blødere end kokosfiberen og kapokken – dog stadig fast. Naturlatexen er også modstandsdygtig overfor bakterier, mug, skimmel, støvmider og andre allergener. Nu er vores naturlatex ikke bare naturlatex men GOLS certificeret naturlatex, hvilket er din garanti for, at naturlatex er fuldstændig og aldeles fri for kunstige og skadelige tilsætningsstoffer. Derudover er GOLS certificeringen også en garanti for, at naturlatexen kommer fra økologiske plantager, hvor der ikke er blevet brugt kunstgødning eller pesticider i kultiveringen af naturlatexen. Mange konventionelle naturlatexmadrasser blandes desværre med syntetisk latex eller andre former for fyldningsmateriale for at gøre madrassen billigere. Men med en GOLS-certificering er det kun 100% naturlatex, der er tilladt i madrassen.
Alt hvad barnet sover på og med, har betydning for dit barns helbred
Det korte af det lange er, at man absolut ikke må spare, når det kommer til valget af den rigtige madras, for kvalitet og pris hænger oftest sammen. Alt, hvad du sover på og med, har en betydning for dit sovemiljø, og derfor har vi – Cocoon Company – dedikeret os til at lave soveprodukter, der er 100% kemifrie, allergivenlige og økologiske. Det er altså vigtigt at vælge en god og naturlig madras! Men det nytter naturligvis ikke noget at købe en god sund, naturlig og kemifri madras, hvis man så vælger at smække en rullemadras, et vådliggerlagen eller et stræklagen ovenpå, der ikke har samme gode og sunde egenskaber som madrassen.
Derfor har vi gjort det nemt for den bevidste forbruger eller forælder at købe alt til det ideelle sovemiljø ét og samme sted. Vi har gjort os umage og har nøje udvalgt alle vores materialer – vi går ikke på kompromis nogen steder! Derfor er vores baby stræklagner lavet af den blødeste 100% økologiske og ublegede bomuld. Vores rullemadrasser er lavet af økologisk kapok, som er utroligt allergivenligt, vegansk og 100% naturligt og uforarbejdet. Selve våret på rullemadrassen er lavet af 100% økologisk og kemifrit bomuld.
Når det kommer til babyer og små børn er et godt vådliggerlagen altså uundværligt. Mange vådliggerlagner på markedet er ikke åndbare, dvs. kroppen faktisk ikke kan ånde igennem det vandtætte underlag. Mange oplever derfor, at det kan være ubehageligt at sove med et vådliggerlagen. Det er dog lykkedes os at udvikle en unik vandtæt membran, der er betrukket med 100% ubehandlet bomulds-flannel, hvilket gør vådliggerlagnet åndbart og behageligt at sove med. Sidst men ikke mindst så har sengetøjet naturligvis også en betydning, når det kommer til det overordnede sovemiljø, da det netop er noget baby er i tæt kontakt med. Derfor har vi også produceret sengetøj til hele familien i 100% økologisk bomuld, som passer perfekt til din babys kapokdyne, ulddyne, majsdyne eller silkedyne.
Hop ind på vores hjemmeside, hvis du ønsker at læse meget mere om vores store udvalg inden for økologiske og kemifrie soveprodukter. Hvis du er i tvivl om det mindste eller mangler personlig rådgivning, sidder vi klar ved computeren eller telefonen til at hjælpe dig godt videre.